Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

167 Fjerde Ufsnit. § 36. Ester hvilke Grundsætninger bar Forholdet med Anlirgs-Kapitalen ordnes mellem Ejer og Forpagter? 3 England har man tidligst indfort den regelmæssige Ror- lægning. Der ere Gaardene i Reglen ogsaa bortforpagtede. Det er derfor naturligt, at ovenstaaende Sporgsmaal der alle- rede er droslet og belyst fra de forstjelligste Sider. Dets Be- svarelse har imidlertid ofte fremkaldt Stridigheder, der dels ere fjærnede ved Love, dels ved Forlig, men tildels endnu vente paa deres Afgjorelse. Har Forpagteren en længere Forpagtningstid for sig, er det muligt eller snarere sandsynligt, at han ved det forøgede Udbytte af Jorden vil faa sit Udlæg tilbage. Her skal kun exempelvis anføres, at man paa eet Sted har høstet 32 Traver Hvede paa 1 Td. Ld. og deraf tærsket 15^ Td., paa et andet Sted 30 Traver med et Udbytte af 17 Tdr., hvoraf mindst 5 Tdr. maa strives Rørlægningen tilgode. Paa et andet Sted gav Rugen paa rorlagt Jord 4| Tdr. og Trave Halm mere pr. Td. Ld. af en hel Mark, end paa den tilstødende ikke ror- lagte Mark. Paa endnu et andet Sted hostede man 11| Tdr. Raps mod 5 Tdr. paa tilstødende ikke rorlagt Jord. Disse Exempler flulle og kunne vel ikke gjælde overalt, fordi Virk- ningen væsentlig afhænger af Jordens Kvalitet, af Vejrlig og