Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

188 hænde, at baade Jordbrugerens Udsagn og Undergrundens Be- stasfenhed ville bekræfte, at Marken ftal gjennemfures med regel- mæssige Rorledninger, dog sjælden saaledes, at Afstanden bliver aldeles ens over hele Marken. Hertil kan findes en dobbelt Anledning: Ofte har en eller anden Del af Marken noget lettere eller sværere Undergrund, enb den øvrige, og den bør da, efter Omstændighederne, rorlægges paa større eller mindre Afstand; ofte findes ogsaa bestemte Grænser for de enkelte Stykker, som ftørre Grofter, der ved Planlægningen ikke kunne overspringes, og man rtiaa da fordele faa mange eller faa faa Grofter over det mellemliggende Stykke, som det bedst stemmer med Jordbunden. Paa lettere Jorder vil det undertiden være muligt, som tidligere nævnt, at afskære enkelte højtliggende Stykker, hvor Rorlægningen maa anses som unyttig, fordi Grundvandet til alle Tider finder til- strækkeligt Aflod. Paa saadanne Steder vil det være rigtigt at afstikke to Hojdelinier, hvoraf den overste netaer op til den virke- lig tørre Jord, og den anden hanner Grænsen for den Daabe Jord. Paa det mellemliggende Bælte kan da hveranden Ledning fra den laveste Del af Marken fortsættes op til den overste Skjellinie. Paa bakket Jordsmon med lettere Undergrund op- horer derimod den regelmæssige Rørlægning, idet Ledningerne her kunne fores i brudte Linier omkring mellem Bakkerne, og Rorlægningen maa ligefuldt kaldes fuldstændig, naar den Udretter det samme som ved den regelmæssige Rorlægning: at lægge Jorden ensartet tør. Efter saaledes at have gjort os bekjendt med det Areal, der skal rorlægges, kunne vi stride til Udførelsen af Planen. Som Hjælpere udfordres her 2 flinke Arbejdere, helst uuge, da Bevægelighed er en ønskelig Egenskab hos dem, ligesom der ogsaa stilles lidt Fordringer til deres Regne- og Skrivekunst, medens Arbejdet ikke kræver synderlig legemlig Anstrcrngelse.