Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

192 mærker mellem de enkelte Afdelinger. Disse Mærker ere desto vigtigere, jo svagere Vandskjellene ere udprægede, og hvor disse Udstikkes, vil det i Reglen være rigtigt straks at aflægge et Bælte paa 3—5 Fvn. eller in cm ffe derover, efter Jordens Sammensætning og Vandskjellets ftørre eller mindre Skarphed. To jævnsideslobende Linier betegnes da gjerne forstjelligt, for ikke at sammenblandes af Hjælperen, der flal folge dem ved Af- sætningen af Sideledningerne, saaledes den ene Linie med kryds- stillede Pinde og den anden med enkelte, eller den ene med Kjæppe og den anden med Smaapinde. Man udstikker nu Hovedledningen og har da de Linier, hvori Sideledningerne afsættes paa den enkelte Afdeling. Man vælger derpaa Retningen for Sideledningerne, hvortil man fore- trækker det storst mulige Fald, naar dette forsvrigt kan forbindes med en ønskelig Regelmæssighed i Planen. Hvor Forholdene tillade det, maa den lodrette Forbindelse mellem Side- og Hovedledninger anses for den ønskeligste, fordi den giver den mindste Udgift til Gravning og Ror; derefter foretrækker man en stump Vinkel for Vandretningen i Side- og Hovedledningen, og nodig vælger man en spids Vinkel, hvad der dog ikke altid kan undgaas; men man har da den Udvej at give Side- ledningen et Knæk en halv Snes Al. fra Hovedledningen, saaat den Udmunder lodret paa denne. Hvor Sideledningernes Ret- ning mod Hovedledningen afviger fra den lodrette, udstikker man en lodret Linie fra den forste Sidelinie eller s. Ex. Skjelgroften, dersom Sideledningerne stulle gaa i Retning med denne. Ud- gangspunktet for denne Linie vælges vilkaarligt, dog saaledes at Planlæggeren fra denne Linie tilstrækkelig let kan sætte sig i Forbindelse med Hjælperne, der bevæge sig i Endelinicrne. Den lodrette Linie mærkes helst med enkelte ftørre Kjæppe eller Stokke. Planlæggeren bevæger sig nu i denne Linie og afmaaler