Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

193 med Favnemaalet den valgte Afstand mellem Ledningerne, ind- stiller her sin Korstavle i den udstukne Linie og retter derefter forst den ene og dernæst den anden Hjælper ind, i det mindste efterses ogsaa den sidste, der forovrigt næsten samtidig kan inb- stille sin Pæl efter Stokken og den forst indstillede Pæl. Plan- læggeren indforer da, inden han maaler videre, den afsatte Groft pan sin Tegning, forat han altid kan kontrollere Numerne, som Hjælperne sætte for begge Ender. Ved denne Fremgangs- maade opnaar man en Regelmcessighed og Sikkerhed i Ror- ledningernes Retning, som ellers umulig kunde naas. Vilde vi saaledes, som i det førstnævnte Tilfælde, hvor vi havde en fuld- stændig Rectangel at arbejde paa, afsætte Rorledningerne med en bestemt Afstand i begge Endeliniernc, og disse afvege, endog i forfljellig Grad, fra den lodrette Linie, saa vilde vi for det Forste faa Rorledninger, hvis Afstand vi ikke forud kunde be- dømme, og som endda ikke bleve jævnsideslobende, men nærmede sig hverandre i den Ende, der danner den største Vinkel med Side- ledningen; men hvor store Fejl her kunne begaas, vil bedst op- lyses af et bestemt Exempel. Den lodrette Afstand mellem Ledningerne, Fig. 46, er 10 Favne; men afsættes denne Afstand langs Hovedledningen, bliver Afstanden kun Fvn. Der vilde altsaa paa den lille Afstand af 50 Fvn. blive lagt en hel Ledning mere, end man havde tilsigtet, hvorved Anlæget paa dette Stykke allerede vilde uære fordyret med omtrent 14 p.Ct. Sideledningernes flraa Retning mod Hoved- ledningen, der i dette Tilfælde danner en Vinkel af 120°, for- 13