Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

196 S. 200, og nogle Blyantstreger, der ligesom udgaa fra Stationen, antyde, hvilke Sigter der hore til hver Station, j)g hvor en Pæl bliver Endepunkt for den ene Station og Udgangspunkt for den næste, samles pan Tegningen de 2 paagjældende Tal ved en brudt Linie. Hosstaaende Afbildning, S. 200, viser en hyppig Fornyelse af Station som Folge af det rigelige Fald. Har man saaledes nivelleret til alle Grøfternes Endepunkter, vil man have fuldstændigt Materiale til den øvrige Udarbejdelse as Planen. Sædvanlig lægges Hovedledningerne eller Hojde- stjellene overalt, hvor der er nogen virkelig Deling af Faldet; men undertiden findes en enkelt Hulning eller Forhøjning i en Grofteliuie, hvortil man ønsker at tage Sigte. Stedet bestemmes da ved en Maaling med Fcwnemaalet fra et af Endepunkterne. Hvor 2 Hojdefljel ligge i faa Favnes Afstand fra hinanden, vil det - i Reglen være tilstrækkeligt at nivellere til Numerne i den ene Linie, og dette gjcrlder endnu mere, hvor 2 Rækker Sideledninger have fælles Hovedledning. Hvor Linierne ere korte, og Faldet rigeligt, kan man undertiden ganske spare sig at nivellere til Numerne i den overste Linie; dog bor en om- hyggelig Nivellation altid indeholde endel flere Optegnelser end strengt nødvendigt. Hvor man derimod har en Hovedledning, der i brudte Linier fores gjenneni Jordsmon med vekslende Fald, og hvor det er ønskeligt at have Dybden angivet pna Kaartet med fuld Nøjagtighed, nedrammes der paa det hule Hjørne, hvor Pælen staar sikrest, en Pløk med glat Overflade, saaledes at denne mindst er lige nred Jorden, og en hojere Pal sættes ved den, hvilke Pæle da numereres f. Ex. med rode Tal, for at skjelnes fra de andre. Bed Nivellationen sattes bu Stangen paa hver af disse Pæle, der paa Kaartet, S. 201, langs det store Hovedlob, der gaar fra Nord til Syd, ere antydede med Prikker.