Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

12 bedækket med faa højt et Lag Regnvand, dersom det ikke lob af eller fordampede. Det atmosfæriske Nedslag forøges derhos ved Dug, Tauge og Jordens Evne til at indsuge og fortætte en ftørre eller ringere Mængde Vanddampe fra Luften. En Del, men en forholdsvis ringe Del af Nedslaget lober af over Jordens Overflade, navnlig paa frossen Jord i stærkt Tobrud og ved stærke Regnskyl. Den største Del, næsten E *) as al Regnen, stiger op som Damp i Luften og fores bort med Vinden. Denne Fordampning er meget forfljellig til de for- fljellige Aarstider. Den finder næsten flet ikke Sted i Vinter- maaneberne; i de lange Sommerdage tager den derimod alt Regnvandet bort. En trebie Del synker, ifølge Tyngdens Love, i Jorden, navnlig paa de Tider, da Fordampningen faa godt som ophorer, indtil den moder et fast Jordlag, som Bandet glider henad, for et eller andet Sted igjen at komme freift som Kilde og i sit videre Lob at danne Bække og Aaer. Den Del af det atm osfæriste Nedslag, som ikke i rette Tid løber af, fordamper eller synker bort gjennem Jorden, gjor Jordsmonnet vaadt og koldt og flader Kulturplanterne i deres Vækst. Dette Vand maa derfor paa kunstig Maade flasfes bort. Her ere 3 væsentligt forstjellige Tilfælde at fljelne imellem. 1. Naar Jorden er opblsdt af Regnen. Jo stærkere og lerholdigere Jorden er, og jo mindre Fald dens Overflade har, desto langsommere synker Regnvandet i Jorden. Sne- og Regnvandet vil da aldeles opbløde det overste Jordlag og selv Undergrunden paa de Tider, da Fordampningen faa godt som standser. Denne Opblødning kan, som Erfaringen har vist, ’) Josiah Parkes har i England funden, at Fordampningen beløber sig, med omtr. samme Regnmængde af 22| Tom. dansk (25 Tom eng.), i Gjennemsnit af 8 Aars Undersøgelser (fra 1836—43) til neppe », nøjagtigere betegnet 57,6 Pro c. af den aarlige Regnmængde. Smgl. hans Skrift: Essays on the Philosophy and Art of Land-Drainage. 1848. Overs.