Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

27 Vandet ogsaa med større Hastighed strømme derhen. Vandet kan saaledes med Lethed ligescm hurtigt komme fra a direkte til d, som naar det forst sknlde lobe langsommere til e og derfra igjen hastigere til d. Men selv om det i Virkeligheden kom senere til d, saa naar det bog under alle Omstændigheder Rorledningen, og dette er tilstrækkeligt. Disse Ledninger virke derfor lige vidt til begge Sider og kunne derfor lægges dobbelt saa langt fra hverandre, som de forst anførte. Men de vilde paa denne Maade i Reglen ogsaa kunne lægges dybere ned i det vandforende Lag og derfor virke fuldstændigere, om de ogsaa ligge forholdsvis meget vidt fra hverandre. De vilde derfor ogsaa i Sammenligning med de andre næppe koste det Halve at anlægge. Fortrinene ved denne Retning ere altfor indlysende og Uigjendrivelige, til at de endnu knnne drages i Tvivl. § 7. Rorledningernes Dybde. Hidrører Jordens Væde alene fra, at Sne- og Regnvand ikke hllrtigt nok kan synke igjennem, bestaar Jorden af sejgt Ler, og lider Undergrnnden ikke af Grundvand, faa ville Eng- lændernes Erfaringer om saadanne Jorder tjene til Vejledning. Vel er Sporgsmaalet om Rorledningernes Dybde endnu ikke ganske afgjort i England. Landmændene af den ældre Skole indrømme i det Højeste en Dybde af 3 Fod, de af den nyere Skole forlange derimod, efter Josiah Parkes, en Dybde af 4—5 Fod, og Begge beraube sig paa deres Erfaringer; dog synes den sidste Anskuelse stadig at vinde mere og mere Anerkjendelse. For den dybere Rørlægning taler desuden hos os ben Omstændig- hed, at Jorden undertiden fryser i 3 Fods Dybde, og det kan da umuligt Dirre godt for Rorledningerne, om de fryse inde; de dybere liggende Ror standse derimod aldrig deres Virksomhed. Paa større Dybde have Rorene fremdeles et tykkere Jordlag, ligesom et tættere Filter over sig, gjennem hvilket Regnvandet og de deri opløfte Stoffer filtreres. Herved gaa langt færre