Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

41 undtagelsesvis er et ringere, end det overanforte, tilladeligt. Et farre Fald er derimod altid fordelagtigt. For stort kan det ikke let blive, fordi Vandet, der lober i Rorene, ingen Skade kan gjore, og udenfor disse virke kun smaa Vandmasser, som heller ingen fladelig Kraft udove. Hvor Jorden ikke har saa stort naturligt Fald, som det forlangte, maa dette saavidt muligt ved Kunst staffes til Veje derved, at Grøfterne gjores forholdsvis dybere henimod Udlobet. I Almindelighed maa man paa saadant fladt Jordsmon rette sig efter, hvorvidt Fordelen ved Rørlægningen overvejer den med det ringere Fald voksende Fare for Anlægets Varighed. § 11. Bestemmelse af den Sanbuiæugbe, der stal afledes. Naar der tidligere har været Tale om de Vandmængder, som Rorledningerne ftulle kunne aflede, har man i Reglen intet Hensyn taget til, at dette maa fle i en vis kort Tid, dersom Vandet ikke trods Rørlægningen skal blive fladeligt. Dette er en Sag af storste Vigtighed; herpaa beror Bestemmelsen af Ror- vidderne og de enkelte Storrelsers Længde o. s. v. Forst ved Bestemmelsen heraf erholder Rorlægningen et tilstrækkelig fast Grnndlag, hvorpaa der med Sikkerhed kan bygges videre. Vil- kaarlige Balg, Raaben paa Ajemaal og, hvad der er saa let sagt, Erfaring bedrage, uden Kjendskab til dette Hensyn, saare let. Forst naar man i Forvejen har lært en Sag ret noje at fjende, naar man i Forvejen har maalt, iagttaget og regnet meget, vinder Øjet ved øvelse en Maalestok for sit Skjon, førft da kan man begynde planmæssig at anstille Forjog, der fore til virkelige Erfaringer. Uden dette arbejder man paa Maa og Faa. Lykkes Arbejdet, er det godt! Lykkes det ikke, er det ogsaa godt! Vedkommende er lige saa uflyldig i det heldige som i det uheldige Udfald. Da der nu hidtil mangler enhver Bestemmelse af den Vand- mængde, Rorledningerne i en vis Tid skulle bortføre, saa vil