Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

48 det ogsaa, at de ældre Ledninger i Reglen ganske ophore at give Vand om Sommeren. Desuden kommer Grundvandet fra fjærnere Steder, bevæger sig kun langsomt gjennem Jorden og kommer forst senere frem der, hvor dets skadelige Virkninger spores, og det optages af Rorledningerne. Derfor lobe disse paa saadanne Steder endnu ret rafft efter længere Tids tort Vejr. Grundvandet vil derfor i de fleste Tilfælde ikke fortjene et særligt Hensyn ved Bestemmelsen af den Vandmængde, der stal afledes, og navnlig kun komme i Betragtning, hvor det strømmer stadigt i stor Mængde; og da at træffe det rette Maal er en af de vanfleligste Opgaver for Planlæggeren. § 12. Rorledningernes Lcengde. Efter at have gjort sig fortrolig med disse forfkjellige indvirkende Omstændigheder, nemlig Vandmængden, der stal af- ledes, og Rorenes Vidde og Fald, vil det blive muligt at be- stemme, paa hvilken Længde Ror af forskjelligt Gjennemsnit maa anvendes. I Begyndelsen, ved den overste Ende af Ledningerne, er ethvert Ror for vidt. Her trænge forst enkelte Draaber Vand ind. Med Mængden af Rorene foroges Tilløbet, indtil der endelig kommer et Sted, hvor dette Tillob bliver saa stort, at det aldeles fylder Rorene. Fortsættes nu en Rorledning med samme Vidde og Fald udover dette Punkt, saa foroges Be- røringsfladen i Rorene, som frcmbyder en vis Modstand for Vandet og fastholder det ved Tiltrækning. Begge Kræfter maa overvindes af det lobende Vand, og dette kan kun ske paa Hastighedens Bekostning. Vandet vil saaledes lobe desto langsommere, jo længere Rorledningen bliver, derved standse Vandet højere oppe i Norene og saaledes tvinge det til ligeledes at lobe langsommere og indtage et større Omfang. Da Sammen- føjningerne mellem Rorene ikke ere hermetisk lukkede, saa er dette baade muligt og sædvanligt. Derfor vil Vandet paa et