Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

71 derimod endnu i Reglen over det egentlige Drivsandlag og for- vandles til en tynd Vælling, saasnart der rores meget deri. Et saadant Sandlag maa man igjennem. Under dette befinder sig i Reglen det egentlig vandsorende Lag, undertiden af meget be- tydelig Mægtighed. Dette er derhos ofte saa blodt, at Boret med Lethed lader sig trykke nogle Fod ned deri. Ofte sprudle ogsaa Kilder frem, hvor det faste Sandlag borttages. Ogsaa under Lerjorden træffer man ikke sjælden i nogen Dybde et saa blodt Jordlag, der, boret, ser ud som tyndt urørt Ler. Ofte ligge ogsaa flere vandforende Lag over hverandre; kort sagt, der forekommer i vor Utibergrunb de mangfoldigste Forhold. Jo dybere Rorene lægges i saadan Jord, desto grundigere og paa desto storre Afstand virke Rorledningerne, medens for grundt, om ogsaa ikke i stor Afstand lagte Ledninger i Reglen ikke have den forønskede eller forventede Virkning. Til ret at bedømme de forstjellige Forhold udfordres for- ovrigt nogen Erfaring, man maa have seet og provet dette oftere. Ved opmærksom Iagttagelse og omhyggelig Undersøgelse af Provehullerne vil man imidlertid snart komme derefter, nuur man blot forst veed, hvorpaa man skal være opmærksom. Disse Undersøgelser føre lettest og sikrest til Maalet, uaar der ikke er for meget Vand i Jorden, og dette alene er ind- flrænket til det egentlig vandforende Lag, medens de paa en vaad eller tør Aarstid let kunne siuffe den, der ikke allerede ofte har Udfort dem, da Jorden paa en vaad Aarstid overalt er fuld af Band, undertiden lige til Overfladen, og der i stadig tort Vejr ofte flet intet er at finde. Boringssorsog vil man kun sjælden behove at anstille i mere end 9—10 Fods Dybde. Man bestemmer da Ledningernes Dybde ikke efter den Vandstand, hvortil Grundvandet stiger i Bejret, thi den er til forstjellige Tider aldeles forfljellig, men efter den Dybde, i hvilken det vandforende Lag ligger under Jordens Overflade. Disse Provehuller ere det eneste Middel i vor Diluvialformation til at lære Jordens Lejringsforhold at