Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

Forfatter: L. Vincent

År: 1871

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3. Udgave

Sider: 205

UDK: 625.8

På Dansk ved E. Moller-Holst.

Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.

Med 48 Træsnit og et Stentryk.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
73 Men den, der ikke fjender Marken i denne Tilstand eller ikke tror at kjende den tilstrækkeligt nøje, maa ty til Nivellerinstru- mentet og dermed forst opsøge sig Horizontallinier paa Jords- monnet. Dette kan ste paa 2 Maader, middelbart eller umiddelbart. I sidste Tilfælde afsættes de vandrette Linier, idet man opsøger flere Punkter, der have samme Højde. Man vælger i dette Djemed forst et saadant Standpunkt for sit Instrument, at man kan overse saa meget som muligt as den Flade, man vil under- søge. Man lader da en Mand stille sig med Nivellerstangen paa et Punkt i den Linie, man vil afsætte, hvorpaa man retter Skiven ind, som ovenfor viist, i lige Linie med Kikkertens Sigte- linie. Manden fastgjor derpaa Skiven og gaar 6, 8—10 Favne videre; han opstiller atter Stangen, dog uden at losne Skiven, og maa nu efter den Sigtendes Vink flytte Stangen til et højere eller lavere Punkt, indtil Skivens Midtlinie igjen passer med Kikkertens Sigtelinie. Det saaledes fundne Punkt, der mærkes med en lost sat Pæl, vil altsaa ligge i lige Hojde med det første Punkt, og paa denne Maade findes en Række Punkter, der ligge i en Horizontallinie. Skal Linien fortsættes længere, end man kan sigte fra Instrumentet, vælges et nyt Standpunkt for dette, og Manden, som imidlertid er bleven staaende med Stangen ved det sidste Punkt, hvortil der er sigtet, gjor da Skiven los, indtil den atter er rettet ind efter Kikkerten. Na ar dette er fleet, fortsættes Linien som forhen. Godt Vjemaal og nogen Dvelse lette Arbejdet meget og spare megen Loben. For at undgaa Fejltagelser og gjøre de fundne Punkter af Horizontallinierne kjendelige, betegner man dem med skraat stillede Pæle. Af saadanne vandrette Linier afstikker man saa mange, som anses fornødne til Oversigt over Jordsmonnet. Øjet vinder derved Tilholdspunkter og ser klarere, og de laveste og højeste Steder træde tydeligere og overstueligere frem.