Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation
Forfatter: L. Vincent
År: 1871
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel (I hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3. Udgave
Sider: 205
UDK: 625.8
På Dansk ved E. Moller-Holst.
Tredje omarbejdede Udgave, efter Originalens 4. forbedrede Oplag.
Med 48 Træsnit og et Stentryk.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
Men den, der ikke fjender Marken i denne Tilstand eller ikke
tror at kjende den tilstrækkeligt nøje, maa ty til Nivellerinstru-
mentet og dermed forst opsøge sig Horizontallinier paa Jords-
monnet.
Dette kan ste paa 2 Maader, middelbart eller umiddelbart.
I sidste Tilfælde afsættes de vandrette Linier, idet man opsøger
flere Punkter, der have samme Højde. Man vælger i dette
Djemed forst et saadant Standpunkt for sit Instrument, at man
kan overse saa meget som muligt as den Flade, man vil under-
søge. Man lader da en Mand stille sig med Nivellerstangen
paa et Punkt i den Linie, man vil afsætte, hvorpaa man retter
Skiven ind, som ovenfor viist, i lige Linie med Kikkertens Sigte-
linie. Manden fastgjor derpaa Skiven og gaar 6, 8—10 Favne
videre; han opstiller atter Stangen, dog uden at losne Skiven,
og maa nu efter den Sigtendes Vink flytte Stangen til et
højere eller lavere Punkt, indtil Skivens Midtlinie igjen passer
med Kikkertens Sigtelinie. Det saaledes fundne Punkt, der
mærkes med en lost sat Pæl, vil altsaa ligge i lige Hojde med
det første Punkt, og paa denne Maade findes en Række Punkter,
der ligge i en Horizontallinie. Skal Linien fortsættes længere,
end man kan sigte fra Instrumentet, vælges et nyt Standpunkt
for dette, og Manden, som imidlertid er bleven staaende med
Stangen ved det sidste Punkt, hvortil der er sigtet, gjor da
Skiven los, indtil den atter er rettet ind efter Kikkerten. Na ar
dette er fleet, fortsættes Linien som forhen. Godt Vjemaal og
nogen Dvelse lette Arbejdet meget og spare megen Loben.
For at undgaa Fejltagelser og gjøre de fundne Punkter af
Horizontallinierne kjendelige, betegner man dem med skraat
stillede Pæle.
Af saadanne vandrette Linier afstikker man saa mange, som
anses fornødne til Oversigt over Jordsmonnet. Øjet vinder
derved Tilholdspunkter og ser klarere, og de laveste og højeste
Steder træde tydeligere og overstueligere frem.