Vejledning i Rørlægning
og Teglrørs-Fabrikation

75 afkorter det hele Arbejde betydeligt, idet det indskrænker Nivel- leringen til det Nødvendige. Ere Horizontalerne fundne paa den ene eller den anden Maade, saa afsætter man forst Hoved- ledningerne paa de laveste Steder i saa vidt muligt lige Linier og betegner deres Endepunkter ved Stokke med Halmviske paa eller ftørre, paa en eller anden Maade (HL) mærkede Pæle. Kllnue Hovedledningerne ikke gjennemfores i lange lige Linier, saa maa de enkelte lige Stykker forbindes ved lange Buer, fordi flarpe Hjørner i høj Grad forstyrre Vandløbet i Rorledninger. Sideledningerne lægges derpaa saa lodret som muligt paa Horizontalliniernes Retning. Gjor en saadan flere smaa Bllgter Fig. 5 a, b, c, d, saa kan man antage en lige Linie som dens Gjenuemsnitsretning, ad, og lægge Sideledningerne ef, ef lodret paa denne. Har man paa en og samme Skraaning afstukken 2 eller flere Horizontallinier, gh og ik, der ikke afvige synderligt, saa antager man ligeledes mellem disse en Gjenuemsnitsretning, mn, der, ligesom ovenfor, bestemmer Retningen for Sideled- ningerne, uv, uv. Disse lægges indbyrdes parallele. Herved vil man Undertiden ikke ganske kunne undgaa en ringe Afvigelse fra Retningen af det stærkeste Fald, naar man vil holde Ror- ledningerne aldeles parallele. Men en ringe Afvigelse vil heller ikte gjore synderlig Skade. Men gjor den vandrette Linie en ikke ubetydelig Krum- ning indad, ade, saa betragter man ben som sammensat af 2 lige Linier ad og de, lægger Sideledningerne lodret paa dem begge, ef og qr, og lader dem stode sammen i Hjornet ved d, saa at de ydre Ender ligge i behørig indbyrdes Afstand. Et Stykke af den ene Ledning, st, bliver da Hovedledning. Men er Retningen af 2 Horizontaler saa forskjellig, Fig. 6 mn og pq, at de ikke lade sig forlige i een Linie, saa maa man tage Hensyn til det vekslende Fald og ved Anlæg af en eller flere Hovedledninger, is, føge at muliggjort en forskjellig Retning for Sideledningerne ef, gh og kl.