Udstillingstidende

Kaster man fra Halmtorvet et Blik til Filosof- gangen, øiner man ikke blot de mer eller mindre smagfulde Træskure, hvori norske og svenske Sager dølge sig, men Synet drages tillige af et arkitek- tonisk Noget, hvis Undfangelse vitterlig nok langtfra har fundet Sted i Musers og Gratiers kunstneriske Sind. Vi mene Cirkusbygningen med Tilbehør af Stalde. Mener Nogen, at disse rare Sager ere reiste for de Fremmede? Intet mindre! Til Glæde for hvem de ere skabte, vides ikke; men de staa der til Fordel for en eller anden Kunst under en eller anden af Magistratens Afdelinger, og Leie- maalet tillader intet Paabud om Nedrivning, und- tagen maaske i Tilfælde af Krig. Kunstens og Industriens fredelige Idrætter kunne selvfølgelig ikke omstyrte dette Tempel for den høiere Heste- og Menneskedressur, og vi leve Alle i Haabet om, at der tilfældigvis hverken maa komme Ilde- brand i Cirkus eller i den nærliggende gamle Mølle paa samme Bastion — skjondt det forøvrigt er en almengyldig Lov, at gamle Moller altid skulle ende med at brænde, hvad da ogsaa nye Moller ofte gjøre. Kom der nemlig Ildløs i Dette eller Hint, ja saa vilde der ubestridelig blive ikkun altfor godt Kjob paa brændte Malerier og svedne Udstillingssager af anden Slags fra de tvende nordiske Frændefolk. Forlade vi disse Egne og vende os til Slottet, møde vi et ganske almindeligt Plankeværk midt paa Slotspladsen. Kan Noget være mere ugenert? mere tjenligt? mere veltalende i Retning af at sige: »De maa virkelig tage det, som det kan falde sig!o Og vil man vide, hvad hine Planker dølge, da er det hverken Mere eller Mindre end de tilhugne Sten, hvorpaa Frederik VIL engang skal staa i ridende Malm. Den store Rytterstøtte kunde ikke blive færdig før om nogle Maaneder, og det var altfor farligt at tænke paa at forhaste den sindrige Franskmand, som støber Kolossen. Derimod kunde man tænke paa at lade Fodstykket staa alene, uden Plankeværk. Men man maatte i saa Fald tænke uden at tage Hensyn til den kjære Ungdom. Faktisk har det hændt, at Gade- drenge — af ubekjendt Alder — have listet sig indenfor Plankeværket, da det en Dag kun var halvt tillukket, og de have hugget til de bugne Sten, saa at de bleve forhuggede. Oprigtig talt: kunde man vel, om saa hundrede Gange hundrede Tusind kom som Gjæst til Byen, risikere Gjen- tagelse af Sligt? Men nu paa Kongens Nytorv! Troer maaske Nogen, at det er for at fornoie Tilreisende, at vi have revet Hoiskolen ned ved Siden af det gamle Theater, og at vi ere i Færd med at opbygge et nyt? Nei, vi unde gjerne, hvem der vil besøge os, at komme i Theatret, og mange Kjobenhavnere eller Kjobenhavnerinder finde det end ikke uover- kommeligt at gjore Følgeskab med »paa Komedie» — især naar de Fremmede betale Gildet, der jo passende kan sluttes med en lille Aften-Kollation hos å Porta eller Schwalbe paa Hjørnet lige over for, eller hos Vincent henne paa Gammelholm — men man bor dog ikke antage, at vor æsthetiske Smag har taget den Retning, at det overhovedet er for Fornoielsens Skyld, at vi bygge saaledes, som det nu sker paa Kongens Nytorv. Vi kunne ikke paatage os at veilede Nogen i Henseende til, hvad dette og hint Skur skal bruges til; det er Altsammen en af disse Hemmeligheder, som ere de Indviede forbeholdne, og som Guderne hade de Dødelige for, naar disse faa Kundskab derom. Med Hentydning til det Kongelige Theaters nu- værende Styrere: Chefen, Konferentsraad Lindes og Intendanten, Justitsraad Berner — den Første af Navn, den Sidste af Gavn — med Hentydning altsaa til disse Herrers respektive Navn har den geolo- gisk-geografisk-topografiske Folkevittighed tituleret Smøgen vest for Theatret som »Unter den Linden» og det store Kaos, der er Tordenskjoldsgade og Charlottenborg nærmest, som •> Berner-Oberland»; men dette kan dog ikke kaldes saa videnskabelig uryggeligt, og det hele Byggerads kan ikke be- tragtes som saa ulasteligt i alle Maader, at vi Kjøbenhavnere skulde have tilladt os at sætte det i nogen Forbindelse med den nordiske Industri- og Kunstudstilling, naar ikke den haarde Nød- vendighed havde tvunget os til at være midt i saadant Roderi, mens vi tage imod de mange Fremmede.