Udstillingstidende
År: 1872
Forlag: C. Ferslew & Co.s Trykkeri
Sider: 108
UDK: 91 (48) (064)
Dette Blad trykkes i C. Ferslew & Co.s Trykkeri i Udstillingens Maskinafdeling.
(Nr. 1, 3-26 )
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hvorlænge vare vi om at deklinere det lille Ord
»amo»? Men det var jo ikke herom, jeg skulde
fortælle, derfor til Sagen. Vi talte hoit, og en
ung Blondine med den sødeste opkastede Overlæbe
og de blødeste og mildeste blaa øine, man kan
tænke sig, kom i det Samme forbi med en Ven-
inde, der aabenbart var nysgjerrig, i den Grad
saa hendes friske Ansigt ud som et stort Spørgs-
maalstegn. »Vi kan godt sidde her, det erFransk-
mænd; de forstaa ikke et Ord af, hvad vi tale
om; nu skal du hore, hvordan det gik til«. Et
Par Ord til min snilde Ven foranledigede ham til
at Herns sig, saa at jeg blev alene tilbage,
medens al Ophør af Samtalen i andet Fald vilde
have vakt Opmærksomhed. Og jeg hyrte nu, hvad
Kvindelist formaaer, hvorledes min Blondines Fader,
der lod til at ville vise, hvor Skabet skal staa,
ligesom en vis Mand her vist det med saa mange
Skabe for kort Tid siden, ikke vilde gaa med sin
Viv og Datter i Torsdags, blot fordi de havde
besluttet det uden at indhente hans Ordre og
Mening i Forveien; hvorledes min sode Ubekjendte
for 7de Gang i denne Sommer havde mødt ham,
De veed nok, hvorledes hun hos vor egen Amager-
pige havde kjøbt en Rose — her var den —,
hvorledes det var gaaet saa underligt til, at man
idelig mødte hinanden herinde, hvorledes man
navnlig stod tæt ved hinanden, da en af de spillende
Aander med et ubeskriveligt Foredrag spillede:
»Tænk nogen Gang, naar du en Blomme plukker«,
hvorledes Mutter var sunken ned paa en Klaver-
stol i taus Beundring over Pianistens Teknik,
hvorledes han havde benyttet dette øieblik til at
sige . hvorledes det var blevet muligt at be-
segle Pagten, takket være Skræddermestrenes store
Skab, hvorledes og hvorledes, ja de saa ikke Oinenes
Giands og Læbernes Dirren, da hun fortalte sin
Lykke, men det gjorde jeg og misundte næsten
»hamn hans Lykke. Jeg har Ord for at være
delikat, men er det saa forunderligt, at jeg glemte,
at jeg var en Franskmand, thi det maa jeg have
gjort, idet hun paa engang sprang op med de Ord:
»Gud det er kun en Dansk» og bort ilede de,
Men hvad skete! Det Kjæreste, hun vistnok førte
med gig, Rosen, fløi fra hende og lige ned paa
den slumrende Amor. Jeg tog den; den er for
Enhver til Eftersyn i dette Blads Bureau her i
Bygningen; men udleveret bliver den kun til
»ham», hans Navn er kjendt. Hun vil forstaa
at vurdere, hvad jeg ofrer ved at udlevere mit
Bytte til »ham».
Endnu en Udstilling. Man skulde
synes, at vor egen Udstilling omfatter alle mulige
og umulige Udstillingsgjenstande, saa at der i
denne Sommer intet Andet var at fremvise, som
kunde tiltrække sig Opmærksomheden, men vi
saa jo i forrige Uge, at Tivoli mødte med Duer,
og nu møder Haveselskabet med Roser, og det
er hverken Gartnernes eller Rosernes Skyld, at
Udstillingen er saa lille og i Grunden tillige saa
fattig, thi hvem vilde vel gjore Regning paa, at
den vigtigste Blomstringstid skulde være forbi allerede
NU, og at vi skulde faa Hagl og Skyldregn ved St.
Hansdagstider? Kjont er der alligevel derude, og
den, der giver sin Mark ud for at faa Adgang,
vil ikke fortryde det; alene Haven fortjener at
tages i Diesyn. Gartnerne Koch paa Vesterbro-
gade og Keller paa Blegdamsveien have faaet
1ste Præmie, Gartner Wendt i Roskilde har
faaet 2den og Gartner Borup paa Vesterbrogade
Broncemedaille, medens en Hr. Jensen hos Gartner
Koch har faaet Pengepræmie for Blomsterarrange-
menter. Men alle de Præmiebelønnede erkjende
sikkert, at de Roser, der ere udstillede af Hr.
Overlærer Kerrn bære Prisen; men naar man
nu engang er saa hoimodig ikke at ville slaa
Andre af Marken, faaer man heller ingen Præmie,
og saaledes er det derfor gaaet Hr. Kerrn.
Besøget i Udstillingen. I Fredags
var Udstillingen første Gang aaben mod en Ad-
gangspris af 2 Mk. for et enkelt Besøg, og det
viste sig, som man kunde vente, at mange, ikke
blot her fra Byen, men ogsaa fra Provindserne
og Nabolandene, havde opsat at bese Udstillingen
ndtil den billigere Adgangpris begyndte: Tælle-
apparaterne passeredes nemlig i Fredags af 3228
P»rsoner, saa at Udstillingen rimeligvis med
Abonnenterne ialt var besøgt af over 5000 Men-
nesker. I de fjorten Dage, Adgangsprisen har