Anvisning til at lede Lyn-Elektriciteten
I) ved Ledere II) ved Ikke-Ledere

Forfatter: P. Hansen

År: 1902

Forlag: I. Lorenzens forlagsexpedition

Sted: Kjøbenhavn F.

Sider: 14

UDK: 621.316.9 Han

Og at sikre sig menneskelig muligst mod Lynnedslag.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
12 Glas er jo en Isolator par excellence. Skifertag er vgsaa mere lynfra- end lyntilledende. Trapperne, Gulvene, Lofterne, Msblerne, alt dette er jo Troe. Naar man beregner denne Masse og Mcengde af Glas, af Troe, af brcendte Sten og den Moengde fri Varme, der fra Kjobstceder, iscer de ftørre, stiger op ad fra Kjokkener, Kakkelovne, Fabriks- skorstene, fra Asfalten og Brostenene, saa forundrer man sig ikke tængere ober, at Lynet saa godt som aldrig slaaer ned i ftørre Kjobstceder. Deraf kan Landet lcere en Del. Paa Landet bestaae Husene jo af de samme Bygningsmaterialier, skjont i meget formindsket Maalestok, heller ikke ere Husene saa hoje. Ogsaa paa Landet kan man da under Torden- vejr opholde sig uden at frygte meget for Lynned- slag, hvis Taget ikke er Straatag, men dette er jo tidt Tilfceldet. Straatag er Lynfraleder t tør Tilstand, i vaad Tilstand Lyntilleder. Paa Billedet paa Omflaget af dette lille Skrift sees et Lyn gerne forbi den hvjere beliggende Kirke, der dog ikke har et Jernspir, men dog i sit lave Taarn Klokkemetal, og flaae ned i et Bondehus. Sagen er denne: Man seer, det regner stcerkt, Straatagene paa de fleste Huse (Kirketaget er af Teglsten) ere blevne Vandbeholdere, som træffe Lynet til sig, rigtignok dog kun, naar et Lyn er ganske i Ncerhed. Denne sidste Omstændighed finder jo ikke let Sted, kan man sige, da i det Hele, som udfor- ligt omtalt, kun ganske faa Lyn naae Jorden. Paa Jord nedslaaende Lyn ere som Undtagelser fra Rege-