Frue Kirkes Spir

11 — at henlede Opmærksomheden paa et Par Udtalelser, som di- rekte berøre Spørgsmaalet om Frue Kirkes Taarn og Opfø- relsen af et Spir paa det. „Det er“ — hedder det i Borgerrepræsentations-Udvalgets Mindretals Betænkning om Spiret paa Nikolaj Taarn (Nr. 33 Side 24o5) — „Skønheden ved Spiret, det æstetiske Moment, „Forbedringen af Byens Silhuet", der skal bære det frem. Hvis Spiret ikke tog noget bort, som var værd at holde paa (udhævet i Betænkningen), kunde de anførte Betragtninger have Gyldighed. Men endnu er det ikke fra nogen Side paa- staaet, at Nikolaj Taarn, som det staar, virker uskønt i Byens Fysiognomi eller Silhuet. Sammen med de to andre kullede Taarne, Frue Kirkes Taarn og Rundetaarn, staar Nikolaj Taarn som noget af det mest karakteristiske for Københavns Ud- seende, og hver enkelt af dem har sin ejendommelige Hi- storie, nøje knyttet til de Begivenheder, der i Tidens Løb har givet Byen dens Præg“. Som direkte Svar paa denne Udtalelse af Mindretallet udtalte Flertallets Ordfører (senere afdøde Arkitekt Eugen Jørgensen) sig under Forhandlingerne i Salen saaledes (samme- steds Side 2413): „Dette kunde være meget sandt. Der kunde selvfølgelig aldrig være Tale om at forandre Frue Kirketaarn og Rundetaarn. At sætte Spir paa Rundetaarn vilde — det kunde enhver sige sig selv — være ganske absurd, og heller ikke paa Frue Kirketaarn, som det nu staar genopført efter Bombardementet, i Datidens klassicerende Stil, kan der an- bringes Spir.“ Det var altsaa den Mening, som den daværende Ordfører for dem, der ønskede Spiret paa Nikolaj Taarn, hyldede, at paa Frue Kirketaarn kan der ikke anbringes Spir! Og det var med Tilbagevisningen af denne Tanke som umulig, at han søgte at afvæbne Mindretallets Frygt for, at man skulde fjerne „noget af det mest karakteristiske for Københavns Udseende«. Havde han kunnet ane, at der saa hurtigt efter skulde frem- komme et Tilbud om Opførelse af et Spir paa Frue Taarn,