Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

100 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE glatte (i Modsætning til Æbletræets, der er haarede); Bladene hal- en smal Spids (Æbleblade en bred); i Blomsterne er Støvknapperne røde og Griflerne frie (i Æbleblomsterne er Støvknapperne gule og Griflerne forenede ved deres Grund); se Fig. 76. Medens Blomsterne hos Æbletræer ofte er blegrøde, er de hos Pærer hvide. Pærer er i Formen saa forskellige fra Æbler, at de i Almindelighed let skel- nes derfra. Pærekulturen er gammel, omtrent af samme Alder som Æble- kulturen. Vilde Pærer er, om end sjældent, fundne i Levninger fra Pælebygningstiden. Dyrkede Pæretræer var vel kendte i Oldtiden og nævnes af græske saavel som af romerske Forfattere; paa Pli- nius’ Tid fandtes 41 Varieteter. Nu dyrkes Hundreder af Former, Fig. 77. Gammel japansk Pærehave; fra de tykke Stammer er Grenene fæstede til Espalier. (Efier United States’ Yearbook 1902). udbredte i alle Egne med tempereret Klima. De naar i Norge deres Nordgrænse som fritstaaende Træer ved Inderøen (630 52'n. Br.), men kan som Espalier dyrkes endnu nordligere. De forskellige Pæ- resorter varierer som bekendt overordentligt og er meget ubestan- dige, kun holdbare ved Podning. De fineste Sorter findes i Frank rig, Kalifornien og Sydafrika. Pærer er langt mindre holdbare end Æbler, og der gives kun faa Sorter, hvis Frugter kan gemmes ret længe. De indeholder i Alminde- lighed noget mere Sukker og en mindre Mængde Syrer end Æbler; Pæi-er spises friske; de egner sig mindre godt til Tørring, dog findes tørrede Pærer ogsaa i Handelen. De syltes og henkoges og be- nyttes til Pærevin. Veddet af Pæretræet er mere værdifuldt end af Æbletræer; det