Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_________________ __________________________
_________ ____________________
_____________
NÆRINGSPLANTER
er ensfarvet rødliggult og haardt. Det bedste Ved faas af vildt-
voksende 1 ræer; det egner sig godt til Træskærerarbejder, modtager
gerne Bejsning; sortbejset giver det Surrogat for Ibenholt.
Kvædetræet (Cydonia vulgaris) hører hjemme i det noralige
Persien, Kaukasus og Lille-Asien: derfra er det kommet til Græken-
land og det øvrige Syd-Europa, hvor det, ligesom i Mellem-Europa,
findes forvildet. Det er en stor Busk eller et lille Træ med anse-
lige, blegrøde Blomster, der sidder enkeltvis. Frugten har blivende
Bægeiblade; den er i Begyndelsen uldhaaret, senere glat, gul. Paa
et Længdesnit (se Fig. 78) ses det, at der findes talrige Frø i hvert
Rum (kun faa hos Æbler og Pærer); de sidder i to Rækker, hvilket
kan ses paa et Iværsnit af Frugten. En fin Aroma udmærker Kvæder.
78. Pære-Kvæde (i Længde-
snit). (Efter H. Baillon).
Kvædetræet dyrkes nu hyppig, og-
saa i danske og norske Haver; det
forekommer i Norge hist og her langs
den sydøstlige Kyst og giver kun ° i
varme Somre moden Frugt ved Kri-
stiania. Trods Kultur fra Oldtiden af
har Frugterne kun undergaaet ringe
Ændring i Form og Farve. Man skel-
ner mellem to Former: Æblekvæde,
med næsten kugleformet Frugt, og
Pære kvæde, der har mere pære-
formet Frugt. Begge var i Italien
kendte paa Gatos Tid. Kvæder gjaldt
i Oldtiden som Symbol paa Lykke,
Kærlighed og Frugtbarhed.
Kvæder anvendes til Syltning (Kvæ-
degélé, især i Grækenland; Kvædekon-
fekt eller Aiva i Tyrkiet og Lille-
Asien;
mark);
bruges ogsaa til Kvædevin. x _________
lom i Medicinen paa Grund af den i Frøskallen indeholdte store
Mængde Slim. — Kvædetræets vigtigste Anvendelse er dog vistnok
som Grundstamme for Pæretræet, der hyppigst podes paa Kvædetræ.
»Kvædebrød« hyppigst i Dan-
raa er de uspiselige. De
Frøene
(Kvædekerner) anvendtes til-
Mispier. Hos denne Gruppe, der er nær beslægtet med de lige
omtalte Planter, er Kernehuset ikke pergamentagtigt, men stenhaardt;
1 rugten er et »Stenæble«, hvis enkelte Rum (Stenene) er mere eller
mindre frie indbyrdes og kun indeholder ét Frø.
Mispeltræet (Mespilus germanica) er en 3—6 M. høj Busk
eller et lille Træ, som vildt er tornet, men dyrket ofte mangler
lorne. Det bærer ret store hvide Blomster, som sidder enkeltvis.
°g graabrune Frugter, der let kendes paa den store aabue Skive
mellem de blivende Bægerblade. Mispeltræel hører egentlig hjemme