Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
_________________ __________________________ _________ ____________________ _____________ NÆRINGSPLANTER er ensfarvet rødliggult og haardt. Det bedste Ved faas af vildt- voksende 1 ræer; det egner sig godt til Træskærerarbejder, modtager gerne Bejsning; sortbejset giver det Surrogat for Ibenholt. Kvædetræet (Cydonia vulgaris) hører hjemme i det noralige Persien, Kaukasus og Lille-Asien: derfra er det kommet til Græken- land og det øvrige Syd-Europa, hvor det, ligesom i Mellem-Europa, findes forvildet. Det er en stor Busk eller et lille Træ med anse- lige, blegrøde Blomster, der sidder enkeltvis. Frugten har blivende Bægeiblade; den er i Begyndelsen uldhaaret, senere glat, gul. Paa et Længdesnit (se Fig. 78) ses det, at der findes talrige Frø i hvert Rum (kun faa hos Æbler og Pærer); de sidder i to Rækker, hvilket kan ses paa et Iværsnit af Frugten. En fin Aroma udmærker Kvæder. 78. Pære-Kvæde (i Længde- snit). (Efter H. Baillon). Kvædetræet dyrkes nu hyppig, og- saa i danske og norske Haver; det forekommer i Norge hist og her langs den sydøstlige Kyst og giver kun ° i varme Somre moden Frugt ved Kri- stiania. Trods Kultur fra Oldtiden af har Frugterne kun undergaaet ringe Ændring i Form og Farve. Man skel- ner mellem to Former: Æblekvæde, med næsten kugleformet Frugt, og Pære kvæde, der har mere pære- formet Frugt. Begge var i Italien kendte paa Gatos Tid. Kvæder gjaldt i Oldtiden som Symbol paa Lykke, Kærlighed og Frugtbarhed. Kvæder anvendes til Syltning (Kvæ- degélé, især i Grækenland; Kvædekon- fekt eller Aiva i Tyrkiet og Lille- Asien; mark); bruges ogsaa til Kvædevin. x _________ lom i Medicinen paa Grund af den i Frøskallen indeholdte store Mængde Slim. — Kvædetræets vigtigste Anvendelse er dog vistnok som Grundstamme for Pæretræet, der hyppigst podes paa Kvædetræ. »Kvædebrød« hyppigst i Dan- raa er de uspiselige. De Frøene (Kvædekerner) anvendtes til- Mispier. Hos denne Gruppe, der er nær beslægtet med de lige omtalte Planter, er Kernehuset ikke pergamentagtigt, men stenhaardt; 1 rugten er et »Stenæble«, hvis enkelte Rum (Stenene) er mere eller mindre frie indbyrdes og kun indeholder ét Frø. Mispeltræet (Mespilus germanica) er en 3—6 M. høj Busk eller et lille Træ, som vildt er tornet, men dyrket ofte mangler lorne. Det bærer ret store hvide Blomster, som sidder enkeltvis. °g graabrune Frugter, der let kendes paa den store aabue Skive mellem de blivende Bægerblade. Mispeltræel hører egentlig hjemme