Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Ananasplanten hører hjemme i det tropiske Amerika (Vestindien
og Central-Amerika), hvor den var kendt og skattet længe før Euro-
pæernes Ankomst; paa brasiliansk var Planten kaldt Nanas. I Slut-
ningen af det 16. Aarh. førtes den til Ostindien. Fra Java kom den
til Europa (1599 i syltet Tilstand); og fra Midten af det 17. Aarh.
begyndte dens Kultur, idet en hollandsk Købmand forsøgte at dyrke
den i sin Have ved Leyden; til England førtes den 1690 af Lord
Portland. Nu om Stunder dyrkes Ananasplanten i alle Troper og i
alle varmere Egne paa Friland, hvor Klimaet tillader det; for nord-
lig tempererede Landes Vedkommende naturligvis kun i Drivhuse
(Ananashuse), saaledes i det meste af Tyskland og i Norden. Store
Fig. 91. Ananas-Mark. (Éfter Dreyer).
Driverier ses t. Eks. i Frankrig. Tidligere fandtes Ananasdriverier
i større Maalestok i Rosenborg Slotshave; de træffes endnu paa en-
kelte af vore større Herresæder, men da Kulturen ki'æver megen
Omhu og Bekostning, og Forsendelsen af friske Frugter i vore
Dage sker let og hurtig, er Kulturen herhjemme i Tilbagegang.
Formeringen af Planten sker ligesom i Naturen ved Sideskud; fra
Plantens Grund vokser saadanne nye Skud frem, medens Moder-
planten dør. Ved Kulturen ei' fremkommet talrige nye Former, der
adskilles ved Størrelse og Antal af Bladtænder paa Frugterne, me-
dens Sorterne kendes paa Frugternes Form og Farve. Vægten er
2—5 Kg. Hos dyrkede Planter mangler Frugterne gerne ganske Frø.
Ananasfrugter anvendes friske eller henkogte. De forsendes fra
Vestindien, Amerika, Ostindien og Syd-Europa og danner en vigtig