Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
næringsplanter 111 hører ligeledes til Natskyggefamilien og er enaarig. Den dyrkes almindelig i vore Haver som Prydplante, hvis Virkning beror paa det ejendommelige Forhold, at Bægeret paa de ellers uanselige, hvide Blomster, vokser stærkt til, naar Frugterne er i Færd med at modnes; det bliver ballonagtig oppustet og skrigende mønjerødt. Bøjer man Bægeret til Side, finder man der indenfor et gulrødt Bær, saa stort som et lille Kirsebær; det spises, hvor Planten dyrkes af dette Hensyn. Den er udbredt i Europa og Asien og overført til Amerika. I Husholdningen anvendes de kogte i Eddike og paa samme Maade tilberedes Bærrene af Physalis peruviana, de saa- kaldte Ananaskirsebær, der skal være mere velsmagende; sidst nævnte Plante er hyppig i varmere Egne. Med de Plantearter, vi i det sidste har nævnt, er vi efterhaan- den kommet bort fra de hjemlig dyrkede Frugtplanter, der nu alle er omtalte. Vi fortsætter da med andre urteagtige Planter, som dyrkes i samme Øjemed, men som i den Grad hører de varmere Klimater eller de tropiske Egne til, at deres Kultur i nordlig tem- pererede Lande kræver ganske særlige Foranstaltninger og saa endda ikke altid giver gode Resultater. Herhen hører Vindrueplanten eller Ægte Vin, men da Hovedformaalet med dens Dyrkning jo ikke er Avl af spi- selige Frugter, omtales den i en anden Sammenhæng (se Nydelsesplanter). Ananasplanten (Ananas sativus) ligner en lille Agave. Paa en kort underjordisk Stængel sidder en Roset af smalle og stive Blade, bøjede i Buer og henimod 1 Meter lange; i Randen bærer de smaa Torne. Fra Rosettens Midte udspringer der en Blomsterstand, som i Spidsen bærer en Dusk af korte Blade; nedenfor Du- sken er Blomsterne tæt samlede (i et Aks). Efter Blomsternes Befrugtning vokser Blomsterstandens Akse, de en- kelte Frugter (Bær) og de smaa Blade (Dækbladene), i hvis Hjørner Bærrene sidder, sammen til en stor, kødet og meget saftig Frugt, der krones af den j blivende lille Bladroset (se Fig. 90). Ananasfrugtens (altsaa egentlig Frugt- standens) Overflade er inddelt i Felter, der hvert svarer til en Blomst, og i Midten af disse Felter sidder en Bladtand. Farven er gul. Fig. 90. Frugtstand af Ananas,, stærkt formindsket.