Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 119 langs, finder vi i dens indre Hulhed en overmaade stor Mængde »Kerner«, som imidlertid hver for sig er en lille Frugt (Stenfrugt med meget tyndt Kød). Fignen er altsaa en Samling sinaa Frugter, en Frugtstand, og hver lille Frugt har jo i sin Tid været en Blomst. Altsaa: de grønne Figner, som Træet i sin Blomstringstid bærer, er Blomsterstande: selvfølgelig er de mindre end de modne Frugter, og kun ved at skære dem over ser vi Blomsterne i den indre Hul- hed af Blomsterstandens Akse. I Fignens hvælvede Ende finder vi en lille Aabning, der fører ind til denne Hulhed, og som er lukket af Fig. 99. Figenplantage i Nord-Amerika. 10 Aar gamle Træer. (Efter United States’ Yearbook 1900). nogle smaa Skæl (Fig. 100). Blomsterne er særkønnede; Han- og Hun- blomster sidder i samme Stand, begge er meget smaa. Hanblom- sterne har 1—2 Støvdragere, Hunblomsterne en Støvvej, og det maa bemærkes, at der findes to Slags Hunblomster, dels kort- griflede, dels langgriflede. Bestøvningen udføres hos Figen-Slægten ved Hjælp af Galhvepse, og ofte af en bestemt Art Galhveps for hver Figen-Art. De meget smaa Hvepse trænger gennem Aabningen foroven ind i Blomsterstandens Hulhed; de lægger deres Æg i Hun- blomsterne, men da deres Læggebrod kun er kort, kan Æglægningen kun finde Sted i de kortgriflede Blomster, de saakaldte Galblomster (Fig. 101). Idet Hvepsene forlader Blomsterstanden, fører de Støv