Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

næringsplanter 135 Fig. 114. Gren af Abebrødtræet med Frugt og Blomst. (Efter Engler & Prantl.) Højde (indtil 22 M.), men det naar i Stammens Omfang saa betydelige Di- mensioner, at det næppe overgaas af noget andet Træ. Tillige har det en mægtig bred Krone af krogede Grene med fingrede Blade. Fra Grenene hæn- ger de store hvide Blomster ned paa meterlange Stilke. Naar Frugterne modnes, staar dette ejendommeligt for- mede Træ aldeles uden Løv, kun be- hængt med de graabrune, aflangt téndannede og kapselagtige Frugter (indtil 40 Cm. lange). De indeholder talrige, brune Frø, der er omgivet af et temmelig tørt og hvidt, noget syrligt Frugtkød. Dette er vel spiseligt, men giver ikke denne Frugt synderlig Anse- else: det tilberedes paa fosrkellig Maade. Ogsaa Bladene bruges (Lalo); i reven Tilstand tilsættes de forskel- lige Spiser; de skal forhindre en for stærk Svedafsondring. Basten af Stam- men benyttes til Bindemateriale og til Papir. Og det lette, bløde Ved til Far- tøjer. Til samme Familie (Bombaceernes) hører Dario zibethinus, et højt Træ, de saakaldte Dur io- der bærer Frugter af Størrelse som Meloner, ner. De er egentlig 5-klappede Kapsler med en grøn Skal, der bærer kraftige, kegledannede Torne (se Fig. 115), et stort Frugtkød og talrige Frø (med en kødet Frøkappe). Man plukker Frugterne ned før fuld Modenhed, da de ellers ved at falde ned og ramme Mennesker skal kunne forvolde svære Saar; desuden efterstræbes de meget stærkt af frugtædende Pattedyr og Fugle. Træet har hjemme i Syd-Asien og dyrkes i mange Tropelande. Durioner skal have stor Næringsværdi og holdes af indfødte og mange fremmede for at være en udmærket Frugt af megen Velsmag, trods en ikke ringe Bismag af — Svovlbrinte! Paa Java kommer Durioner til Markedet i store Mængder. Den ovenfor nævnte G. Haberlandt fortæller, at de udbreder en hæslig Slank, der er en Blanding af Lug- Fig. 115. Durion, meget for- mindsket. (Efter Sadebeck).