Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 143 senere). Arterne af denne Slægt, der især er asiatiske, er Træer eller Buske med kugleformede Bær (Daddelblommer). Den mest kendte er Kakitræet (Diospyros Kaki), et lille løvfældende Træ med ægdannede Blade, gulhvide Blomster og orangefarvede Frugtei', omtrent 8 Cm. i Tværmaal; de kaldes Kaki (engelsk: Persi mon). Som Frugttræ er Kakitræet meget udbredt, dyrket i Japan, dets egentlige Hjem, Kina, Tonkin o. a. St. i Asien; det er forsøgsvis ind- ført til Kalifornien og trives i Syd-Europa, hører altsaa egentlig slet ikke Troperne til, men omtales af andre Grunde bedst her. I Øst- Asien forekommer det i mange Varieteter; nogle af disse har Frug- ter uden Frø. Bærrene modnes i Japan i August—September; de nydes raa eller tørrede eller paa anden Vis. De kommer ikke sjæl- dent i den europæiske Handel, til Norden formodentlig fra Syd- Europa; de i Danmark forhandlede Bær har en flov Smag og kun Betydning som Kuriositet. — Sorte Dadler er de sorteblaa Bær af et 5 Meter højt Træ, Diospy ros Lotus, der lever i Mellem-Asien og Middelhavslandene. Det kan her nævnes, at forskellige Arter af Singrønfamilien har spiselige Frugter: Hancornia speciosa (Bi'asilien) med meget velsma- gende, sødlig-syrlige Frugter (Manguba), Couma-Arter (Amazon- flodens Omraade) med behagelig søde Frugter o. a. Og af en anden stor Plantegruppe, Krapfamilien, gives Arter, der paa samme Vis er nyttige. Af Sarcocephalus sambucinus, der er hyppig paa Vestkysten af det tropiske Afrika spises de nævestore Frugtstande. Vangueria edulis, der hører hjemme i det øvre Nilomraade og paa Madagas- kar, men dyrkes i hele Afrika, Ostindien og Kina, har velsmagende Stenfrugter. Endnu flere Arter af begge de nævnte Familier er Frugtplanter. Til Slutning omtaler vi nogle Planter, hvis Frugter er af en saa- dan Beskaffenhed, at de ikke kan kaldes saftige; nogle af disse Frugter indeholder dog en vis Part saftigt Kød, hos andre er de saa tørre og brødagtige, at disse Planter danner en Overgang til de tidligere omhandlede Brødplanter. Først nævnes nogle Bælgplanter. Tamarindetræet (Tamarindus indica) er et stort (indtil 25 M. højt) Træ med en stærkt forgrenet Krone af Lighed med Egens; i hele sit Ydre skal det nok saa meget minde om vor Uægte Akasie. Dets fine Løv (af ligefinnede Blade, se Fig. 123), men især de hæn- gende Klaser af gullige og purpuraarede Blomster, giver det stor Skønhed. Paa Java blomstrer det i November—December, og Frug- terne modnes i Februar. Frugten er en indtil 20 Cm. lang, temme- lig tyk og noget flad Bælg. Yderst har den en tynd, fast og gul- brun Skal, derindenfor et brunt eller sort Kød, der oprindeligt er lysegult, og som har en mildt syrlig Smag. De rødbrune Frø (2—8) ligger indenfor Kødet, hvert i sit Rum, der er afgrænset fra Frugt- kødet ved en tynd og haard Skal. Frugterne slaas ned af Træerne