Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 147 Egne. Nytten er den samme som af det ægte Brød frugttræ; tillige leverer det Kaulsjuk og et Slags Harpiks. O kw atræet (Treculia africana) i det tropiske Vest-Afrika har Frugter af Lighed med Brødfrugttræernes; de giver en til Brødbag- ning anvendt Sort Mel. 4. SUKKERPLANTER. Sukker er et i Planteriget overordentlig vidt udbredt Stof. Baade hos lavere Planter (t. Eks. Algei' og Svampe) og hos højere udvik- lede Planter er Sukkeret en vigtig Bestanddel af den levende Celles Indhold. Det forekommer altid i opløst Tilstand og optræder i forskellige Former. Hos alle dc nys omtalte saftige Frugter er der jo — som ofte nævnt — betydelige Mængder Sukker, i hvert Fald i deres fuldt modne Tilstand; men dette Sakker er for Størstedelen Druesukker, Frugtsukker o. s. v., hørende til en bestemt Gruppe af Sukkerarter. Andre Arter, navnlig Rørsukker, forekommer i Stæng- len i Straa (t. Eks. af Sukkerrør, Majs, Hirse o. a. Græsser) eller i Træernes Stammer (især om Foraaret); eller det optræder i Roden og ganske særlig i de tykke, opsvulmede Røddei' af visse Plante- arter, t. Eks. Roer, Gulerod og andre Skærmplanter. For saa godt som alle de grønne Planters Vedkommende dannes Sukkeret i Bladene, nemlig ved Optagelse og en meget kompliceret Forarbejdning af Luftens Kulsyre under Lysets Indflydelse, en Pro- ces, der ganske sikkert hører til de aller mærkeligste og mest be- tydningsfulde Foreteelser i den levende Natur, men som iøvrigt ikke kan omtales her. Fra Bladene vandrer Sukkeret over i Stænglerne, i Rødderne eller til andre Dele af Planten; t. Eks. kan Sukkerroens overjordiske Dele om Aftenen efter en Solskinsdag indeholde ca. 2 Gram Rørsukker, hvoraf det halve i Nattens Løb vandrer ned i Roden. Ved Sukkerplanter forstaas her saadanne Planter, som paa et vist Punkt af deres Udvikling indeholder saa store Mængder Sukker, at de med økonomisk Fordel kan benyttes til Indvinding af det i Menneskelivet overordentlig almindelig anvendte og vigtige Stof: Sukker! Disse Planter er kun faa: Sukkerrørel, Sukkerroen, Sukkerlønnen og visse Palmer. Sukkerrøret (Saccharum officinamm) er et stort Græs, paa Størrelse med Majsen, 2 — 4 M. højt. I vor Flora har vi jo ingen Græsser af saa betydelige Dimensioner. Skulde man nævne et Græs fra tempererede Egne, der i Størrelse og ogsaa paa anden Maade ligner Sukkerrøret noget, maa det være Tagrøret, det, som Polk oftest kalder »Siv«, og som krandser Bredderne af vore Søer og Aaløb. Baade Sukkerrøret og Tagrøret har en Rodstok, der betin- ger deres selskabelige Voksemaade. Den grener sig vidt om i Jor- den, og derfra udgaar de høje Straa. Disse er hos Sukkerrøret,