Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
149
Maalestok baade i det sydlige Nord-Amerika, i Brasilien o. a. Dele.
I den gamle Verden er Ostindien, de talrige Øer i det ostindiske
Ocean og visse Egne af Afrika tillige i høj Grad sukkerproducerende.
Det samme gælder om nogle Dele af Australien, t. Eks. Sandwichsøerne.
Sukkerrøret kræver altsaa høj Temperatur for at kunne udvikles
paa normal Maade;
vendig. Desuden
kræver det Luft-
fugtighed og trives
derfor bedst nær
Havet. Det ynder
ogsaa en ret stor
Fugtighed i Jord-
bunden, og hvor
denne ikke i For-
vejen er stor nok,
maa den tilføres
ad kunstig Vej;
ofte maa Markerne
indrettes, saa de
ligesom Rismarker-
ne kan overrisles.
Naar Rørene er
udvoksede, er tørt
Vejr gunstigt, fordi
Sukkerets Ophob-
ning da er saa
meget des rigeli-
gere. En ler- og
navnlig kalkholdig
Bund er en nød-
vendig Betingelse
for en god Kultur;
og Jorden maa til-
lige være godt gen-
nemluftet.
en aarlig Middeltemperatur af ca. 25° C. er nød-
Fig. 127. Sukkermark i Queensland, fot. af Fru S. Helms.
(Efter E. Warming).
Selvfø gelig er
der med Sukker-
rørets ældgamle
Kultur fremstaaet en Mængde Varieteter og Racer, der især adskilles
ved Straaenes Højde og Farve. De vigtigste Former er følgende. Det
purpurviolette Cheribonrør (violaceum), der dyrkes paa Java;
sammesteds er en nærstaaende Form, Baandrøret, og endnu andre
F'ormer dyrkede. Otaheitirøret (otahitensé) forekommer baade i
en Form med gule Straa og i en anden med purpurstribede Straa;
begge stiller større Fordring til Klima og Jordbund end Javarørene,
men giver et ypperligt Udbytte. De dyrkes ligesom nærstaaende