Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 149 Maalestok baade i det sydlige Nord-Amerika, i Brasilien o. a. Dele. I den gamle Verden er Ostindien, de talrige Øer i det ostindiske Ocean og visse Egne af Afrika tillige i høj Grad sukkerproducerende. Det samme gælder om nogle Dele af Australien, t. Eks. Sandwichsøerne. Sukkerrøret kræver altsaa høj Temperatur for at kunne udvikles paa normal Maade; vendig. Desuden kræver det Luft- fugtighed og trives derfor bedst nær Havet. Det ynder ogsaa en ret stor Fugtighed i Jord- bunden, og hvor denne ikke i For- vejen er stor nok, maa den tilføres ad kunstig Vej; ofte maa Markerne indrettes, saa de ligesom Rismarker- ne kan overrisles. Naar Rørene er udvoksede, er tørt Vejr gunstigt, fordi Sukkerets Ophob- ning da er saa meget des rigeli- gere. En ler- og navnlig kalkholdig Bund er en nød- vendig Betingelse for en god Kultur; og Jorden maa til- lige være godt gen- nemluftet. en aarlig Middeltemperatur af ca. 25° C. er nød- Fig. 127. Sukkermark i Queensland, fot. af Fru S. Helms. (Efter E. Warming). Selvfø gelig er der med Sukker- rørets ældgamle Kultur fremstaaet en Mængde Varieteter og Racer, der især adskilles ved Straaenes Højde og Farve. De vigtigste Former er følgende. Det purpurviolette Cheribonrør (violaceum), der dyrkes paa Java; sammesteds er en nærstaaende Form, Baandrøret, og endnu andre F'ormer dyrkede. Otaheitirøret (otahitensé) forekommer baade i en Form med gule Straa og i en anden med purpurstribede Straa; begge stiller større Fordring til Klima og Jordbund end Javarørene, men giver et ypperligt Udbytte. De dyrkes ligesom nærstaaende