Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

150 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Former, hvortil ogsaa Bourbonrøret menes at høre, i Ostindien og paa Øerne i det stille Ocean. Kinesisk Sukkerrør (chinensé) er den af alle Varieteter, der stiller de beskedneste Fordringer til Klima og Jordbund; det dyrkes derfor i Kina og i det hele i subtropiske Egne; men det giver ogsaa et betydeligt ringere Udbytle end de ovenfor nævnte Former. Til S. Domingo kom Sukkerrøret 1494, til Brasilien først i det 16. Aarh. Formeringen af Sukkerrør sker ved Stiklinger, der maa tages af sunde Planter og være af kraftig Udvikling; efter at den øverste Del af Straaet, som ingen Knopper bærer, er fjernet, tages de tre øverste knopbærende og forholdsvis lidet sukkerholdige Stængelled til Stikling. Stiklingerne plantes i Huller eller Furer, trukne med en Plov; efter 12—14 Maaneders Forløb eller først efter endnu læn- gere Tid har de fra Stiklingerne fremkomne Skud naaet fuld Udvik- ling. Da Sukkerrøret jo har en Rodstok og altsaa er fleraarigt, kan en Sukkermark i en Aarrække give Udbytte fra det samme Hold Stiklinger, men med visse Mellemrum maa Plantningen fornyes, og dette sker bedst ved Stiklinger andetsledsfra, da Stiklinger let udar- ter, naar de plantes paa den samme Jord som Rørene, hvorfra de er tagne. I Vestindien har man paa visse Steder foretaget Udvalg af Stiklinger efter deres Sukkerindhold. — Da Sukkerrøret høstes, inden det faar Lejlighed til at sætte Blomster — mange Varieteter kan overhovedet ikke blomstre, andre kun under særligt gunstige Forhold — har Formeringen ved Frø hidtil ingen Rolle spillet. Imidlertid synes den vegetative Formering at føre til ringere Yde- evne, Degeneration og større Modtagelighed for Sygdomme, og man har derfor i de senere Aar paa forskellige Steder forsøgt at opdrætte Planter af Frø og krydse forskellige Varieteter. Og skønt Frøfor- mering frembyder saa store Vanskeligheder, at den næppe faar megen Betydning for Kulturen i det store, saa har man dog haft vigtige Resultater af disse Forsøg, der formodentlig fortsættes. Tidspunktet for Høsten er afhængigt af forskellige Forhold, men i Almindelighed høstes Rørene, naar alle Bladene med Undtagelse af de øverste er visnede; paa de dansk-vestindiske Øer sker dette gerne i Aarels første Maaneder. Rørene afhugges med store Knive saa nær Jorden som muligt, da de nederste Led af Straaene er de sukkerrigeste. Toppen og Bladene fjernes, og Rørene skæres i pas- sende Stykker, der bundles sammen og føres til Sukkerfabrikkerne. Her udvindes den sukkerholdige Saft ved Presning af Rørstykkerne mellem Valser; ikke al Saften kan uddrives paa denne Maade, noget, omtrent en Tredjedel, bliver tilbage i Rørstykkerne, som tørres og benyttes til Brændsel (»Bagasse«). Den udpressede Saft renses paa forskellig Vis, ved Tilsætning af Kalk og ved andre Fremgangsmaa- der, og indkoges derefter, til Sukkeret efterhaanden udkrystalliserer, medens Siruppen (eller Melassen) bringes til at dryppe fra. Alligevel vil der i det første Produkt, Raasukkeret, være megen Sirup tilbage; den farver Sukkeret mørkt. Raasukkeret, der stammer fra