Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 153 kommende sker Dyrkningen især i de sydlige Provinser, og ganske særlig producerer Lolland-Falster, hvor Betingelserne for Dyrkningen er meget gunstige, store Mængder Sukkerroer. Dette fremgaar af de nedenfor anførte Tal, der angiver Udbyttet i Centner (50 Kilogr.) for Aarene 1903 og 1904. Aar Maribo Amt Øernes Amter Jyllands Amter Hele Landet 1903 4.983445 7.779687 240305 8.019992 1904 4.044838 6.484351 211205 6.695556 Af Øernes øvrige Amter præsterer Odense Amt og Præstø Amt betydelige Mængder Sukkerroer. I alle Jyllands Amter, undtagen Viborg Amt, er i samme Aar dyrket Sukkerroer, mest i Vejle Amt, men denne Produktion er næppe beregnet til Fabriksbrug, idet Suk- kerroer ogsaa kan anvendes til Fodring af Kreaturer. løvrigt er Dyrkningen af Sukkerroer stadig stigende i Jylland. I Nord-Amerikas forenede Stater dyrkes Sukkerroen i stor Maalestok; siden de første Forsøg i 1863 og 1876 er Sukkerindu- strien paa Grundlag af denne Plante vokset med rivende Fart. Næv- nes kan det, at der i 1901 blev forarbejdet 1.685688 Tons Roer, der gav 369.211733 Pd. Sukker; Produktionen var i dette Aar niere end dobbelt saa stor som i noget foregaaende Aar. Sukkerroen er mere fordringsfuld end de andre Beder ni. H. t. Klima, idet der kræves en vis Temperatur, for at der kan dannes saa stor en Mængde Sukker, at Fabrikationen af Sukker af Roen kan betale sig. Til Jordbunden stiller Sukkerroen de samme For- dringer som Runkelroen, og Dyrkningen sker væsentlig paa samme Maade som for sidst nævnte Plantes Vedkommende. Hovedtrækkene af Fremgangsmaaden ved Sukker-Fabrikationen er i Korthed følgende. Roerne skæres itu efter at være ren- sede, og behandles da med Vand; dette sker altsammen i dertil indrettede Maskiner enten paa selve Fabrikken eller paa Saftstatio- ner, hvorfra den indvundne Saft ad lange Rørledninger føres til Fabrikken. Derefter renses Saften ved Tilsætning af Kalk; der til- ledes Kulsyre, og Saften filtreres. Denne filtrerede Saft, den saa- kaldte Tyndsaft, renses yderligere og indeholder da ca. 11 pCt. Suk- ker. Dette udskilles ved Inddampning af Saften i særlige Apparater. Og det udkrystalliserede Sukker (med Sirup) føres over i Centrifuger, der slynger Siruppen bort, medens det tilbageblivende Sukker, Raa- sukkeret, yderligere renses; det benyttes da, som det er (»Pudder- sukker«) eller oparbejdes til de forskellige Former af »raffineret Sukker«, der jo baade fremstilles af Rørsukker og Roesukker; disse Former kan have ganske samme Udseende og Sukkerindhold, hvad enten de er fremstillede af den ene eller den anden Slags Sukker. Indtil Begyndelsen af 80’erne i forrige Aarh. var Produktion af Røi'sukker endnu stadig større end Produktionen af Roesukker. Saa Planteverdenen i Menneskets Tjeneste. 20