Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 157 Organisme. Det er en gammel Leveregel, at en passende Blanding af dyrisk og vegetabilsk Føde bekommer Mennesket vel. Overfor de tunge og næringsrige Kødspiser, som nydes i saa stor Maalestok virker Grøntsager som en Modvægt. Vi skal ikke fordybe os i de fysiologiske Virkninger af den rigelige Nydelse af henholdsvis Kød- varer og Grøntsager, men blot fremhæve, at de sidste, rigtig tilbe- redte, gennemgaaende ikke er besværlige for Fordøjelsen, og endog i visse Tilfælde fremmer den; selv om de ikke mætter i samme Grad som Kød, saa kan passende Mængder deraf dog godt erstatte tilsvarende Kvanta Kødspiser. Vegetarerne vil jo endog mene, at Grøntsager i Forening med Brød og Frugtspiser helt eller saa godt som helt erstatter dem Benyttelsen af dyrisk Føde, specielt Kød- spiser*). Blandt Fordelene ved Grøntsager maa endvidere nævnes, at mange Køkkenurter, som nedenfor skal omtales, besidder ejendom- melige Arter af Velsmag, der i høj Grad berettiger Brugen af dem i Husholdningen. De bringer Afveksling ind i den daglige Kost; den mærkes og paaskønnes især, hvis de paagældende Grøntsager kun kommer frem til bestemte Tider af Aaret. Mange Grøntsager vækker Appetiten — ogsaa til Nydelsen af Kød! Stivelse, sjældnere Sukker, betinger nogle Køkkenurters Nærings- værdi, kvælstofholdige Forbindelser andre, medens Fedt kun fore- kommer i meget ringe Mængde. Velsmagen beror paa Forekomsten af visse Forbindelser (Syrer, Salte, flygtige Oljer), men om dette saa vel som om Næringsværdien henvises til Omtalen af de vigtigere Former af Køkkenurter. I Almindelighed indeholder friske Grønt- sager meget betydelige Mængder Vand, saaledes Kaal og Salat fra 85—95 pGt. Vi vender os først til de i Norden og andre tempererede Egne anvendte Køkkenurter, og omtaler i Tilslutning dertil de varme Egnes. Og vi benytter som Grundlag for Inddelingen af de her omtalte Køkkenurter, om de til Grøntsager benyttede Organer er over- eller underjordiske. De overjordiske Organer er Blade, Skud (d. v. s. en Forening af en Stængel og Blade), Blomsterstande, unge Frugter og Frø, der alt har udviklet sig ovenfor Jorden. De underjordi- ske er de opsvulmede Rødder eller Stængler, der befinder sig i Jordens Overflade. I Tilslutning til vor tidligere Omtale af Frugter og Frø og deres Benyttelse, begynder vi med saadanne Planter, hvis Frø eller Frugter benyttes til Gemyse. Under Benævnelsen »Bælgfrugter« anvender Mennesket Frugter og Frø af en ret anselig Mængde Bælgplanter; S. 82—84 er nogle af disse allerede omtalte, og senere (S. 143—45) atter andre. Her *) Se nærmere herom (den hensigtssvarende Ernæring) i: >Frem«s »Menneskets Legeme«, S. 203—-211.