Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
159
Oldtid dyrkedes Ærter og anvendtes til Føde i vistnok ret udstrakt
Maalestok. I Levningerne fra Pælebygningerne i Schweiz og Sa-
voyen (Broncetiden) er der fundet Ærter, der mest ligner Have-
Ærtens Frø, men er lidt mindre; dog menes de at hidrøre fra Kul-
turformer af denne Plante. Forøvrigt er det af gamle historiske
Efterretninger om Ærter ikke muligt at se, hvilken Slags Ærter,
gule eller graa, der i de enkelte Tilfælde er mente. Hvorndai
Ærter kom til Norden er usikkert; dog vides det med Bestemthed,
at de dyrkedes i det 13. Aarh., og dette var vistnok graa Ærter.
Nu dyrkes Ærter, og ganske særlig Have-Ærter, i alle tempere-
rede Egne i den nye og gamle Verden. Der gives langt over 100
Sorter, som adskilles ved Bælgenes Form og Størrelse, ved Frøenes
Antal, Størrelse og Smag, ved Ydeævne, Modningstid og andre For-
hold. Man kan henføre Have-Ærtens forskellige Former til 3 Grup-
per : Skalærter, der har trinde og grove Bælge og som er særlig
egnede til Markbrug, Marrow ært er og Sukkerærter. Formerne
indenfor de to sidst nævnte Grupper er de i Haver meget anvendte;
der gives saa mange Sorter, at vi ikke her kan nævne nogle frem-
for andre. Kun skal det bemærkes, at Sukkerærter, hvoraf nogle
bærer Navnet Sabelærter paa Grund af de flade Bælges sabeldan-
nede Form, har Bælge af en saa blød og velsmagende Beskaffenhed,
at ikke alene Frøene, men ogsaa Bælgene kan anvendes i Hushold-
ningen. — Tørrede gule Ærter indeholder 14—15 pCt. Vand, me-
dens friske Ærter har ca. 90 pCt.; endvidere indeholder de over
50 pCt. Stivelse og andre Kulhydrater, 22—23 pCt. Æggehvidestoffer
og i__2 pCt. Fedtstoffer. Frøene er altsaa efter den blotte Analyse
at dømme meget næringsrige, sikkert de mest næringsrige af alle
Grøntsager, men de er ikke meget let fordøjelige, og til Eksempel
gaar der af den rigelige Mængde Æggehvidestoffer altid en vis Part
bort i ufordøjet Tilstand.
Anvendelse af Ærler er vel bekendt; de nydes jo enten friske
eller henkogte og i tørret Tilstand i stor Maalestok, og maa i Al-
mindelighed siges at være et fortrinligt Næringsmiddel. Der gives
adskillige Handelssorter; de vigtigste for Nordens Vedkommende er
Russiske Ærter, som indføres t. Eks. til Danmark i stor Mængde;
de tørres altid i umoden Tilstand, er derfor stærkt indskrumpede.
Dog udføres der fra Danmark ogsaa en Del Ærter. Navnlig i In-
landet anvendes Ærter tillige til Fremstilling af en Slags Mel, Ærte-
me Foruden til Menneskeføde benyttes talrige Former som Foder-
planter, der slaas grønne og er et fortrinligt Grøntfoder, un eri en
piøjes de ogsaa ned som Grøngødning. De af Mark-Ær yr
Former bruges nu udelukkende i Landbi uget.
Bønner, der bruges i Husholdningen, høstes af flere Arter af
Slægten Phaseolus, Den vigtigste af disse Planter er I ave-Bønne
(Phaseolus vulgaris), der har det for Bønneplanterne lypiske Præg,