Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

172 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Arter af Salturter. Bladbede eller Fig. 150. Bladbede. (Efter Nicholson). trives ret godt i Island. Spinat produceres ogsaa gennem Drivning i Varmebænke ell. lign. Paa samme Maade som den egentlige Spinat benyttes ogsaa andre Mangold, Varieteten cicla af Almindelig Bede, er uden stor Betydning; den dyrkes sjæl- den i Norden, kun i visse Egne, t. Eks. i Tyskland, i større Maalestok. 1570 ind- førtes den til England fra Por- tugal; for over 100 Aar siden var den kendt i Norge. Blad- kødet bruges til Spinat, Blad- stilkene, der ofte er ret tykke, og hvide, gule eller røde, til Surrogat for Asparges, eller de saltes. Undertiden ses Bladbede dyrket som Pryd- plante. — Af Slægten Gaase- fod (Chenopodium) kan Bla- dene spises som Spinat, særlig af Stolt Henrik (C. bonus Henricus), der er forvildet i Norden, og de sydeuropæiske Arter, der gaar under Navn af Jord bærspinat, fordi deres Frugter ved Modenheden bliver kødede og saftfulde; ogsaa af Kvin o a (S. 55) bruges Bla- dene til Føde. — Have-Melde (Airiplex hortensis) er fra gammel Tid af dyrket som Køkkenurt og findes i Norden forvildet fra Haver, hvor den endnu undertiden bliver plantet. Maaske er Have-Melde sam- men med andre Køkkenurter ind- ført til Danmark af Abbed Wilhelm, der 1165 indkaldtes af Biskop Ab- salon; han maa have været en Ven af vegetabilsk Kost, den Munkene, som var vante til Kødspiser, for- modentlig hentyder til i deres Kla- ger over »at han kun giver os Blade af Træer og Urter af Marken til Føde.« En beslægtet Anvendelse sker af nogle Planter af Skedeknæfami- Fig. 151. Syre. (Efter Nicholson), lien. Syre (Rumex acetosa), der er almindelig vildtvoksende i Norden, og som fra gammel Tid af har været dyrket i Kaalhaverne, endog i flere Varieteter, benyttes til den stærkt syrlige, men ikke usunde Gemyse af samme Navn. Et Afkog af Syre sammen med Kokleare regnes paa Island for et godt Middel mod Skørbug. Engelsk Spinat (R. palientia), der