Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

178 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE smaa Knopper, de saakaldte »Øjne«, der sidder i svage Fordybnin- ger og i Hjørnerne af meget smaa, skældannede Blade (Tilstedevæ- relsen heraf viser os, at Knoldene er Stængeldannelser, ikke Røddei*, da saadanne aldrig bærer Blade). Medens alle overjordiske Dele af Kartoffelplanten inden Vinteren er raadnede, overvintrer Knoldene under naturlige Forhold i Jorden. De er Kartoffelplantens Forme- ringsorganer; baade i Naturen og ved Dyrkningen af den spil- ler de en overordentlig vigtig Rolle for de nye Generationers Fremkomst, skønt man meget vel kan bruge Frøene til Formering og i visse Tilfælde ogsaa betje- ner sig af dem. De talrige Knol- de, der dannes paa hver enkelt Plante, og som ved Udløbernes Længde er bragte undertiden ret langt bort fra Moderplanten, kan i den følgende Vækstperiode hver for sig danne en ny Plante, idet mindst en af Knopperne paa Knolden »spirer« og vokser ud til et overjordisk Skud, som un- der Fremvæksten henter sin Er- næring fra Knoldens store For- raad af Stivelse m, m. Kartoffelplantens Hjem er Syd-Amerika og efter den største Sandsynlighed de bjærgrige Kyst- egne i Chile; endnu menes den at leve vild i Anderne. Da Spa- nierne henimod Midten af det 16de Aarh. kom til Chile, Peru og andre Egne paa Syd-Amerikas Vestkyst, havde Kartoffelplanten længe været dyrket dér; senest i Slutningen af samme Aarhun- Fig. 157. Karloffelplante, opvokset som et overjordisk Skud fra den mørke, indskrum- pede Kartoffel, medens alle de øvrige Kar- tofler er fra samme Aar som Kartoffelplan- ten selv. (Efter Engler og Prantl). drede blev Planten ført til Eu- ropa. Der er skrevet adskilligt om denne vigtige Kulturplantes første Komme til den gamle Ver- den, om Tiden derfor, om Over- føreren af Knoldene, om Vejene, ad hvilke den har bredt sig o. s. v., men alt dette er endnu slet ikke sikkert historisk oplyst. Der er Sandsynlighed for, at Knoldene er komne til Europa ad to Veje, dels til Spanien (vel tidligst), dels til Irland; hvem, der overførte dem til Spanien, ør ukendt, men døt fremsættes ofte som afgjort, at