Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
179
Fig. 158. Kopi af den ældste eksisterende Af-
bildning af Kartoffelplanten, efter Clusius’ An-
visning tegnet af Sivry 1588. (Efter Roze).
Thomas Herriott, S. Walter Raleighs Rejsefælle, var den, der bragte
Knoldene til Irland i Aaret 1585 (eller 1586), og der tilføjes gerne:
fra Virginien, hvortil Spanierne skulde have ført den fra Syd-Ame-
rika. Fra Spanien menes Kartoflerne at være komne til Italieq, og
nogle af de første Vidnesbyrd om dens Vandring i Europa stammer
netop fra italienske Rejsende, der bragte Knolde med til Belgien i
Aaret 1587. Fra en Belgier modtog den berømte Plantekender
Clusius baade Knolde og overjordiske Dele, dem han lader afbilde
og beskrive i Aaret 1588
(se Fig. 158).
Interessantere end at
dvæle ved alle Gisniuger
og usikre Efterretninger
om Kartoflens første Op-
træden i Europa er det at
følge dens Udbredelse i de
forskellige Lande. Dette
lader sig kun delvis gen-
nemføre, men overalt viser
det sig, at Kartoffelplantens
Udbredelse og Brugen af
Kartofler mødte saa store
Vanskeligheder og saa me-
gen Modstand, at denne
Plantes Benyttelse i stor
Stil først begynder omtrent
et Par Aarhundreder efter,
at Planten var bragt til
Europa. I mange Aar var
Kartoffelplanten kun en
Sjældenhed i botaniske Ha-
ver og Knoldene en Raritet
paa Fyrsternes Bord. I
Løbet af det 18de Aarh.
blev den efterhaanden mere
og mere almindelig dyrket
i Storbritanien og Irland,
hvor man som bekendt se-
nere gik over til en enorm
Kartoffelavl. I Frankrig, som i andre Lande, fremskyndede Mis-
vækstaar Kartoflens Udbredelse, særlig efter 1769. Farmaceuten og
Landøkonomen A. Parmentier bidrog yderligere stærkt dertil. Han
fik Hoffet interesseret for den »nye« Plante, og Ludvig XVI overlod
ham et Stykke Jord til dens Dyrkning; herfra kunde Folk købe
Knoldene meget billig, senere faa dem helt gratis, da det viste sig
at Efterspørgslen kun var meget ringe. Parmentier fandt da paa
ved opsigtsvækkende Bekendtgørelser at lade udgaa strænge Forbud