Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

180 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Fig. 159. Asparges- kartoffel. mod Tyveri af Kartofler fra hans Mark, ligesom han lod den vel bevogte om Dagen, ikke om Natten! Dette Middel, der vidner om Parmentiers Menneskekundskab, specielt med Hensyn til Tillokkel- serne ved forbuden Frugt, hjalp i høj Grad til Kartoflens Udbredelse i La*ndet. I Tyskland interesserede Frederik den Store sig meget for dens Udnyttelse, men med ringe Held; Mangel paa Korn i Misvækstperioder og under Krigene gjorde dog, at Kartoflen i Løbet af det 18de Aarh. mere og mere overvandt den hos Befolkningen saa almindelige Mistro til og Foragt for Kartoflen, der højt regnet kunde være god nok til Svineføde. Ogsaa i Norden udbredte Kartoflens Brug sig kun langsomt. Til Danmark skal Planten være kommet med de fra Frankrig fordrevne Huguenotter (i Aaret 1719), men først over Midten af det 18de Aarh. blev den almindeligere udbredt. Et Par Præster ivrede stærkt for dens Dyrkning; et paa Bekostning af det kgl. Landhusholdningssel- skab udgivet Skrift af Præsten J. K. Trojel (1772) uddeltes gratis i Danmark, Norge og Island. Selv i Begyndelsen af det 19de Aarh. dyrkedes Kartoflen kun i Havebruget. — I Norge gjordes de første Forsøg med Dyrkning i Midten af det 18de Aarh.; ogsaa her bidrog Præster til Dyrkningens Fremme. Efterhaanden bredte Avl og Brug sig til alle Dele af Landet. Mislykket Kornavl, men især Loven om Tilvirkning af Brændevin af Kartofler (1816) og det samtidige Forbud mod Indførsel af Kornbrændevin bragte Dyrkningen et mægtigt Skridt fremad og gjorde den ganske al- mindelig. Paa lignende Vis udbredtes Avl og Brug i Sverige, hvor J. Alstromer i første Halv- del af det 18de Aarh. var Foregangsmanden for Kartoflens Dyrkning; men Misvækst i Aarene 1771 — 73 og den i Sverige allerede forinden for- søgte Fremstilling af Kartoffelbrændevin bevirke- de, at Kartofler ret snart dyi'kedes paa Mark og i Have. De, ogsaa i Norden, forskellige Benævnelser paa Kartofler hidrører fra Forveksling af disse Rodfrugter med andre af lignende Form og Be- nyttelse. '>Kartoffel« stammer saaledes fra den tidlige Forveksling med Trøfler (italiensk: Tar- tufi eller Tartuffbli); »Potet« fra Forveksling med Batater (portugisisk: Batata, engelsk Potato). Af andre Navne kan anføres: Jordæbler (tysk: Erd- apfel, fransk: Pomme de terre). I vore Dage hører Kartoffelplanten til de allermest betydningsfulde Kulturplanter. Dens Dyrkningsomraade er meget stort, omfatter 2500 Kvadratmil, og den trives godt baade i Øklima og i Fastlandsklima. Navnlig i Europa er Dyrkningen meget udbredt, men i meget for-