Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTEB 181 skellig Grad i de forskellige Lande. Medens der saaledes i Danmark dyrkes 4.7 Td. L. med Kartofler for hver 100 Td. L. med Sædarter, er dette Forhold som 21 : 100 i Norge og Tyskland og som 44 : 100 i Schweiz. Naar undtages visse østlige Stater i Nord-Amerika, hvor Kartoffelproduktionen endog kan overgaa Kornproduktionen, er Kar- toffeldyrkningen ikke stærkt udbredt i Nord-Amerika, endnu mindre i Plantens Hjemland, Syd-Amerika, hvor den kun dyrkes i Bjærg- egnene. Kartoflen kan trives baade paa god og paa daarlig Jord; den støtter derfor i høj Grad Agerbruget i Egne med sandede Jor- der. Bedst lykkes den paa lermuldede eller gode sandmuldede Jorder. Kartoffelplanten dyrkes i over 1000 nogenlunde vel adskilte Sorter, der skelnes fra hverandre ved Stænglens Højde, Forgrening og Farve, Bladenes Form, Størrelse, Farve og Behaaring, Blomsternes Mængde, Størrelse, Farve og Duft, Udløbernes Længde, Stilling og Farve, Knoldenes Form, Størrelse, Farve, Stivelsesindhold, Smag og Fast- hed, og endelig ved Tiden for Udvik- lingen, Ydeevnen og Modstandsevnen. Fig. 160. Rund Skt. Hans-Kartoffel. Nogle Sorter er særlig anvendelig til Husholdningsbrug, andre til Fodring, atter andre til Stivelsefabrikation osv. Vi kan ikke her indlade os nærmere paa Omtalen af enkelte Sorter. Formeringen sker ved Knoldenes Hjælp, undertiden kun ved Stykker af dem, der dog i alt Fald maa være forsynede med et eller flere »Øjne«. Nye Sorter maa selvfølgelig tiltrækkes gennem Frøforme- ring, men den enkelte Sorts Forbedring kan godt lade sig gennem- føre ved Formering ad Knolde (Udvalg). Anvendelsen Kartofler er bekendt. Paa mangfoldige Maacier kan de benyttes i Husholdningen. Til Fodring af Kreaturer bruges de i udstrakt Maalestok. Og som Raaprodukt for Fremstilling af Brændevin og Kartoffelmel (egentlig Kartoffelstivelse) spiller de jo en stor Rolle. Deres kemiske Sammensætning er meget forskellig; af Vand indeholdes gennemsnitlig 75 pCt, af Kulhydrater (mest Stivelse) ca. 21 pCt, af kvælstofholdige Stoffer ca. 2 pCt. og af Aske ca. 1 pCt. Benævnelsen »Jordæble« benyttes ogsaa om den til Kurvblom- stredes Familie hørende Jords kok plante (Helianthus tuberosus), der ligesom Kartoffelplanten har underjordiske, stærkt opsvulmede Stængelknolde i Spidsen af længere eller kortere Udløbere. Jord- skokplanten er meget nær beslægtet med den vel bekendte Solsikke og ligner den i Ydre; det er en rank og indtil 3 M. høj Urt med store, ru Blade og Kurve af et betydelig ringere Omfang end Solsikkens; forøvrigt udvikles Blomstei’ne kun sjælden i Danmark, i alt Fald