Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
planteverdenen i menneskets tjeneste
Fig. 161. Den underjordiske Del af
Jordskokplanten; til højre foroven en
Jordskok; ca. 1/6 naturlig Størrelse.
(Efter Vilmorin).
meget sent. Den stammer rimeligvis fra det nordøstlige Amerika,
og er i Midten af det 16de Aarh. kommen til Europa, hvor den
dyrkedes ret almindelig, indtil den fortrængtes af Kartoflen. Da
denne blev stærkt angreben af Kartoffelsvampen, traadte Jordskokken
i visse Egne atter noget i Forgrunden, men den har aldrig haft og
vil heller ikke kunne faa nogen synderlig Betydning i Sammenlig-
ning med Kartoflens, bl. a. fordi dens Knolde indeholder færre Næ-
ringsstoffer og mere Vand end Kartoffelknoldene. Alligevel er Jord-
skokken vel værd at dyrke, i det smaa. Dens Knolde er godt skik-
kede til at anvendes i Husholdningen, og den er desuden af Værdi
som Foder for Kreaturerne, der
gerne æder den. Tilmed er Dyrk-
ningen meget let; Planten er meget
nøjsom og kan passende anbringes
paa et Stykke Jord udenfor Driften,
da den vanskelig udryddes, hvor den
først har faaet Indpas. Pasningen
kræver næsten intet Arbejde , og
Knoldene holder sig i Jorden Vinte-
ren over, medens Kartofler som be-
kendt ikke har den Egenskab, men
maa opgraves i Efteraaret og ned-
lægges i Kuler. Knoldene anvendes,
især i Belgien, ogsaa til Fremstilling
af Alhohol.
I varme Lande dyrkes en Del
Rodfrugter, blandt hvilke Batater
eller Søde Kartofler hører til de
vigtigste. De faas af Bataten (Ipo-
maea Batatas), der hører til Snerlefamilien og ligesom vore Snerler
er krybende eller slyngende; Stænglen er over 1 M. lang og bærer
langstilkede, hjærtedannede og 3 — 7-lappede Blad« samt tragtfor-
mede, røde eller purpurfarvede Blomster (Fig. 162). Det er dog
ikke for de skønne Blomsters Skyld Bataten dyrkes, men af Hensyn
til de stærkt opsvulmede Rødder, der i stort Antal findes ved hver
Plante og i Almindelighed vejer fra 1—6 Kg., sjældnere indtil 25
Kg. Disse Knolde, som udvendig er hvide, gule eller rødlige, staar
i Henseende til Næringsværdi ikke meget tilbage for Kartofler; de
indeholder mere Sukker, deraf Benævnelsen: Søde Kartofler.
Ført fra sit oprindelige Voksested, rimeligvis Central-Amerika,
har Batatplanten ved Dyrkning bredt sig til alle tropiske Lande og
er dér udviklet i en Mængde Former, der adskilles ved Knoldenes
Form og Farve m. m. Ogsaa til subtropiske Lande er den ført, og
den dyrkes, i det smaa, i Syd-Europa, t. Eks. i Spanien, hvortil
Columbus har overført den. Dyrkningen af Batater, der spiller en
overordentlig stor Rolle, er ikke forbunden med store Vanskelig-
heder; de kræver en tør, men ikke særlig næringsrig Jordbund.