Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
182 planteverdenen i menneskets tjeneste Fig. 161. Den underjordiske Del af Jordskokplanten; til højre foroven en Jordskok; ca. 1/6 naturlig Størrelse. (Efter Vilmorin). meget sent. Den stammer rimeligvis fra det nordøstlige Amerika, og er i Midten af det 16de Aarh. kommen til Europa, hvor den dyrkedes ret almindelig, indtil den fortrængtes af Kartoflen. Da denne blev stærkt angreben af Kartoffelsvampen, traadte Jordskokken i visse Egne atter noget i Forgrunden, men den har aldrig haft og vil heller ikke kunne faa nogen synderlig Betydning i Sammenlig- ning med Kartoflens, bl. a. fordi dens Knolde indeholder færre Næ- ringsstoffer og mere Vand end Kartoffelknoldene. Alligevel er Jord- skokken vel værd at dyrke, i det smaa. Dens Knolde er godt skik- kede til at anvendes i Husholdningen, og den er desuden af Værdi som Foder for Kreaturerne, der gerne æder den. Tilmed er Dyrk- ningen meget let; Planten er meget nøjsom og kan passende anbringes paa et Stykke Jord udenfor Driften, da den vanskelig udryddes, hvor den først har faaet Indpas. Pasningen kræver næsten intet Arbejde , og Knoldene holder sig i Jorden Vinte- ren over, medens Kartofler som be- kendt ikke har den Egenskab, men maa opgraves i Efteraaret og ned- lægges i Kuler. Knoldene anvendes, især i Belgien, ogsaa til Fremstilling af Alhohol. I varme Lande dyrkes en Del Rodfrugter, blandt hvilke Batater eller Søde Kartofler hører til de vigtigste. De faas af Bataten (Ipo- maea Batatas), der hører til Snerlefamilien og ligesom vore Snerler er krybende eller slyngende; Stænglen er over 1 M. lang og bærer langstilkede, hjærtedannede og 3 — 7-lappede Blad« samt tragtfor- mede, røde eller purpurfarvede Blomster (Fig. 162). Det er dog ikke for de skønne Blomsters Skyld Bataten dyrkes, men af Hensyn til de stærkt opsvulmede Rødder, der i stort Antal findes ved hver Plante og i Almindelighed vejer fra 1—6 Kg., sjældnere indtil 25 Kg. Disse Knolde, som udvendig er hvide, gule eller rødlige, staar i Henseende til Næringsværdi ikke meget tilbage for Kartofler; de indeholder mere Sukker, deraf Benævnelsen: Søde Kartofler. Ført fra sit oprindelige Voksested, rimeligvis Central-Amerika, har Batatplanten ved Dyrkning bredt sig til alle tropiske Lande og er dér udviklet i en Mængde Former, der adskilles ved Knoldenes Form og Farve m. m. Ogsaa til subtropiske Lande er den ført, og den dyrkes, i det smaa, i Syd-Europa, t. Eks. i Spanien, hvortil Columbus har overført den. Dyrkningen af Batater, der spiller en overordentlig stor Rolle, er ikke forbunden med store Vanskelig- heder; de kræver en tør, men ikke særlig næringsrig Jordbund.