Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 183 Formeringen sker ved Knoldene. — Anvendelsen er som Kartoflens. Af Knoldene fremstilles en Slags Stivelse, Batatstivelse eller Brasiliansk Arrowroot, og de gaar i tørret Tilstand, i hvilken de i Smag skal ligne ægte Kastanjer, i Handelen; endvidere kan der fremstilles Alkohol af dem. Maniokplanten (ogsaa kaldet Mandiok, Kassavaplanten, Manihot utilissima) har det tilfælles med foregaaende, at de begge indeholder Mælkesaft og begge har Rodknolde; ellers er de ikke be- Fig. 162. Batatplante med Stængel og Knolde. Foroven til højre en blomstrende Gren. Ca. */4 nat. Størr. (Efter Sadebeck). Fig. 163. Ældre Rod af Ma- nihot, Ca. */ nat. Størrelse. (Efter Sadebeck). slægtede med hinanden, thi Manioken hører til Vortemælkfamilien. Det er en ca. 2 M. høj og buskagtig Urt med 5—7-fingrede Blade paa lange Stilke, smaa, særkønnede Blomster og vingede Kapsler. Af Hensyn til Rodknoldene er Manioken, der har hjemme i det tropiske Amerika (formentlig Brasilien), nu udbredt til alle tropiske Lande og af stor Betydning dér; den dyrkes mest i Lavlandet og nær Kysterne. Knoldene er 30—60 Cm. lange og vejer indtil 10 Kg., i Almindelighed dog mindre; i deres Form minder de ikke lidet om Georgineknolde (Fig. 163). Deres væsentligste Indhold er Sti- velse, men ved Siden deraf en giftig Mælkesaft; ofte har denne Gift,