Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
186 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Fig. 166. Cyperns esculentus med Knolde. Til venstre en enkelt Knold i nat. Slørr. (Efter Vilmorin). level' en Plante (Ullucus tuberosus), hvis Knolde har stor Lighed med Kartofler, skønt den slet ikke er beslægtet med Kartoffelplan- ten, men nærmest med den S. 175 nævnte Basella alba. Den dyrkes af Hensyn til Knoldene, der benyttes paa ganske samme Vis som Kartofler. — Af den til Svalerodfamilien hørende Slægt Ceropegia besidder flere Arter Knolde, der spises i kogt Tilstand og skal smage som Jordskokker. — En Bælgplante (Apios tuberosa) i Nord-Amerika har knoldformede Rødder, der raa smager sødt og kastanjeagtigt og kogte nærmest som Kartofler; de anbefales som Surrogat derfor, men naar ikke paa Højde med dem. Blandt Halvgræsser, denne Plantegruppe, som i Forhold til sin Størrelse i saa ringe Grad træder i Menneskets Tjeneste, lindes en eneste (Cyperns esculentus), hvis Knol- de, de saakaldte Jordmandler, mange Steder i varme Lande spises i Mængde. Dens Udbredelse er meget vid; i næsten hele Afrika, Ostindien, i Nord- og Syd-Amerika og andre Egne lever den vild, ligesom den dyrkes og har været i Kultur i lange Tider i Nord-Afrika og Syd-Europa. Knoldene, der er de opsvulmede Ender af Ud- løbere (se Fig. 166), er af Størrelse som store Hasselnødder; de indehol- der ca. 28 pCt. Stivelse, 14 pCt. suk- kerholdige Stoffer, 20 pCt. Olie ni. ni. og er altsaa rige paa Næringsstoffer; i deres Smag ligner de Mandler, deraf Navnet. Knoldene spises raa, kogte eller stegte og benyttes ristede som Kaffesurrogat; endvidere presses der Spiseolje af dem. Vi gaar derefter over til Omtalen af saadanne Rodfrugter, som mere eller mindre tydelig ligner Rødder, idet de har Rodens lang- strakte Form, ihvorvel de er stærkt opsvulmede; i Virkeligheden er de ogsaa for de fleste her nævnte Planters Vedkommende dannede af Roden, den saakaldte »Pælerod«, ikke af Stænglen. Saadanne Rødder forekommer hyppig indenfor visse større Plantegrupper, Korsblomstrede, Skærmplanterne, Kurvblomstrede og andre Familier; og de fleste af de Planter, vi her omtaler, hører til en af de nævnte Familier. Have-Kaal, hvis Blade, som ovenfor er fortalt, benyttes i saa udstrakt Maalestok, giver desuden en anden Slags Gemyse. En Form, den saakaldte Knudekaal (Varieteten gongyloides), udmærker sig ved den stærkt opsvulmede Knold, der er overjordisk (derfor ogsaa benævnt Overjordisk Kaalrabi), og altsaa ingen egentlig Rod- frugt. Knoldene, der meget ligner Rodknoldene af andre Kaal-Arter, er tæt besatte med Blade, i fuldt udviklet Tilstand med Arrene