Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Fig. 166. Cyperns esculentus med
Knolde. Til venstre en enkelt Knold
i nat. Slørr. (Efter Vilmorin).
level' en Plante (Ullucus tuberosus), hvis Knolde har stor Lighed
med Kartofler, skønt den slet ikke er beslægtet med Kartoffelplan-
ten, men nærmest med den S. 175 nævnte Basella alba. Den dyrkes
af Hensyn til Knoldene, der benyttes paa ganske samme Vis som
Kartofler. — Af den til Svalerodfamilien hørende Slægt Ceropegia
besidder flere Arter Knolde, der spises i kogt Tilstand og skal smage
som Jordskokker. — En Bælgplante (Apios tuberosa) i Nord-Amerika
har knoldformede Rødder, der raa smager sødt og kastanjeagtigt og
kogte nærmest som Kartofler; de anbefales som Surrogat derfor,
men naar ikke paa Højde med dem.
Blandt Halvgræsser, denne Plantegruppe, som i Forhold til sin
Størrelse i saa ringe Grad træder i Menneskets Tjeneste, lindes en
eneste (Cyperns esculentus), hvis Knol-
de, de saakaldte Jordmandler,
mange Steder i varme Lande spises i
Mængde. Dens Udbredelse er meget
vid; i næsten hele Afrika, Ostindien,
i Nord- og Syd-Amerika og andre Egne
lever den vild, ligesom den dyrkes og
har været i Kultur i lange Tider i
Nord-Afrika og Syd-Europa. Knoldene,
der er de opsvulmede Ender af Ud-
løbere (se Fig. 166), er af Størrelse
som store Hasselnødder; de indehol-
der ca. 28 pCt. Stivelse, 14 pCt. suk-
kerholdige Stoffer, 20 pCt. Olie ni. ni.
og er altsaa rige paa Næringsstoffer;
i deres Smag ligner de Mandler, deraf
Navnet. Knoldene spises raa, kogte eller stegte og benyttes ristede
som Kaffesurrogat; endvidere presses der Spiseolje af dem.
Vi gaar derefter over til Omtalen af saadanne Rodfrugter, som
mere eller mindre tydelig ligner Rødder, idet de har Rodens lang-
strakte Form, ihvorvel de er stærkt opsvulmede; i Virkeligheden er
de ogsaa for de fleste her nævnte Planters Vedkommende dannede
af Roden, den saakaldte »Pælerod«, ikke af Stænglen. Saadanne
Rødder forekommer hyppig indenfor visse større Plantegrupper,
Korsblomstrede, Skærmplanterne, Kurvblomstrede og andre Familier;
og de fleste af de Planter, vi her omtaler, hører til en af de nævnte
Familier.
Have-Kaal, hvis Blade, som ovenfor er fortalt, benyttes i saa
udstrakt Maalestok, giver desuden en anden Slags Gemyse. En Form,
den saakaldte Knudekaal (Varieteten gongyloides), udmærker sig
ved den stærkt opsvulmede Knold, der er overjordisk (derfor ogsaa
benævnt Overjordisk Kaalrabi), og altsaa ingen egentlig Rod-
frugt. Knoldene, der meget ligner Rodknoldene af andre Kaal-Arter,
er tæt besatte med Blade, i fuldt udviklet Tilstand med Arrene