Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 187 deraf; der gives grønne, næsten hvide eller blaarøde Former. Knu- dekaal dyrkes meget almindelig i Norden som Køkkenurt og anven- des ogsaa lidt til Kreaturfoder. Derimod benyttes de opsvulmede Rødder af andre Kaal-Arter: Hvidroe, Turnips og Kaalroe, især som Foderplanter og finder deres naturligste Plads under Omtalen af disse. Peberrodsplanten (Roripa armoracia), som staar Brøndkarse (S. 168) meget nær, er en fleraarig, 50 Cm.—1 M. høj Køkkenurt, der dyrkes af Hensyn til den opsvulmede Rodstok og Rod, den saa- kaldte Peberrod; dette Legeme kan blive henved 1 M. langt og ca. 7 Cm. tykt. Det indeholder Stivelse, Sukker og fed Olje samt et Stof, der med Vand spaltes til Druesukker og en svovlholdig, æterisk Olje; denne Olje har en meget skarp Smag og Lugt og giver Planten dens Værdi som Køkkenurt; egentlig bruges Peberrod nærmest som en Slags Krydderi, tidligere an- vendtes den ogsaa i Medicinen, især mod Skørbug. Peberrods- planten dyrkes meget almindelig som Køkkenurt i tempererede Egne i den nye og gamle Ver- den; den er let kendelig paa de store, langstilkede og i Randen rundtakkede Blade, som sidder ved Plantens Grund, og dens smaa, hvide Blomster; i vore Haver sætter den ikke Frø) hvorfor den maa formeres ved Rodstiklinger. Den er vildtvoks- ende i det østlige Europa og Fig. 167. Knudekaal, ca. nat. Størr. (Efter Vilmorin). forvildes let. Tidlig maa den være overført til andre Egne af Eu- ropa, formodentlig ved Munkene; i Henrik Harpeslreng’s Lægebog (13. Aarh.) omtales Peberroden og anbefales som Modgift. Radiser eller Ræddiker er Knoldene af en anden Art af Kors- blomstrede, Raphanus sativus, en meterhøj og gerne enaarig Urt, som kun sjældnere ses i Haverne, da Knoldene som bekendt træk- kes op, længe før Planten har naaet sin fulde Udvikling; dens Blade er fjerdelte, og Endeafsnittet er det største; spredte, stive Haar fin- des paa Blade og Stængel. Blomsterne er lyst violette, og de faste, men indvendig svampede Skulper er lidt indsnørede mellem Frøene. Plantens Hjemsted er ukendt. Dyrkningen af den og Knoldenes Benyttelse er ældgammel; der haves Vidnesbyrd derom fra Indskrifter og Tegninger paa Pyramider