Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

188 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE alderen synes det Fig. 168. Rund skarlagenrød Radis. ca. J/3 nat. Størr. (Efter Vilmorin). Fig. 169. Halvlang rosen- farvet Radis, ca. 1/8 natur). Slørr. (Efter Vilmorin). i Ægygten, og man ved med Bestemthed, at Radiser og Ræddiker spistes af Grækere og Romere og var i stor Anseelse. I Middel- id, som om den har været noget overset, og først længe derefter kom Planten videre om, saaledes til England midt i det 16de Aarh.; hundrede Aar senere nævnes baade Radiser og Ræddiker i Danmark. — Nu dyrkes Planten meget almindelig som Køk- kenurt; for den store Landbefolkning sy- nes den at være uden Betydning i det daglige Livs Husholdning, medens dens Knolde i Byerne giver en ikke uvigtig Handelsvare. Man plejer at skelne mellem Radis eller Sommerræddike og Vinterræd- dike. Af begge gives talrige Former; de adskilles ved Formen af Knoldene, der hos nogle er næsten kugleformede, hos andre helt cylindriske, deres Størrelse — fra en lille Hasselnøds til et Barnehoveds Størrelse — Farven, Tiden for Udviklingen m. m. Forøvrigt be- staar Knoldene dels af Roden, dels af et Stykke Stængel i Forlæn- gelse af Roden. Radiser og Ræddiker kan dyrkes overalt i Skan- dinavien, hvor Mennesker bor, i Island og det sydlige Grønland; Ræddiker har et godt Lov som Middel mod Skørbug. Blandt Skærmplanterne, der gerne har »Pælerod«, findes adskillige, som dyrkes netop af Hensyn til den opsvulmede Rod. Blandt dem er Gulerødder især af Betyd- ning, fordi de baade anvendes til Føde for Mennesket og hans Husdyr (se senere). Gulerodsplanten (Daucus carota) er lo- aarig; den 30—60 Cm. høje Stængel er fu- ret og stift haaret, Bladene 2- eller 3-dob- belt-snitdelte. I Midten af Skærmen med de smaa hvide Blomster findes ofte en en- kelt purpurrød; de smaa Frugter er rigelig forsynede med Børster, ved deres Modning bøjer Skærmens Stilke sig opad og indad, den hele Skærm bliver hul og faar Lighed med en lille Fuglerede eller en omvendt Paraply, hvilket gør Planten let kendelig fra andre Skærmplanter. Stamfoi'men til de dyrkede Gulerødder er meget almindelig vildtvoksende i Danmark og det sydlige Norge eller vel snarere for- vildet; ofte er den et slemt Ukrudt. Den vilde Gulerod har en lang, tynd, haard og gulhvid Rod, medens de dyrkede Formers Rod