Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 189 er tyk, saftig og rødgul; det er især Barken, som er saa kraftig udviklet hos de sidste. De dyrkede Gulerødder indeholder ca. 87 pCt. Vand, 2 pCt. Sukker, ca. Fig. 170. Lang Gulerod. (Efter Nicholson). 1 pCt. Æggehvidestoffer ni. m. Gen- nem Forsøg er det paavist, at den vilde Gulerod ved tilbørlig Dyrkning blot gennem faa Generationer faar de dyrkede Formers Rodejendomme- ligheder. Dyrkning og Anvendelse af Gule- rødder har været kendt i over 2000 Aar; saaledes var de dyrkede hos de gamle Grækere og Romere. Til Norden er Gulerødder vistnok først komne med Hollænderne under Kri- stiern II; de omtales dog ikke førend 1647, i Norge nævnes de tidligst 1664. De findes i talrige Sorter og dyrkes over et meget stort Omraade; selv i de sydlige Dele af Grønland kan de avles. Blandt Sorterne gaar de korte og i Spidsen stærkt afstum- pede under Navn af »Karotter«. An- vendelsen af Gulerødder i Hushold- ningen er bekendt. Undertiden be- nyttes de, skaarne i Skiver, tørrede og brændte, til Kaffesurrogat. Ogsaa Have-Selleri (Apium graveolens'), der tidligere (S. 174) omtaltes af Hensyn lil Brugen af Bladene, er toaarig; i første Aar udvikles hos den Form, der kaldes Knold-Selleri (rapaceum), en tyk og knoldet Rod, som benyttes ret meget i Husholdningen; derfor er Selleri almindelig dyrket, ogsaa i Norden. Stamplanten til saavel Knold-Selleri som Blad-Selleri er vildtvoksende paa Strandenge, den træffes ogsaa hist og her i sydlige Egne af Danmark; hos den er Ro- den kun tynd og tenformet. Forøv- rigt er Selleri indtil 1 M. høj; de stærkt delte Blade har rude- eller kiledannede Afsnit, som er blanke, mørkegrønne og af en meget ejen- dommelig Lugt; denne Egenskab ka- rakteriserer let Selleri, ligesom man- ge andre Skærmplanter er let kende- lige ved ejendommelige Arter af Fig. 171. Knold-Selleri, ca. nat. Slørr. (Efter Vilmorin).