Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

200 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE ude af Betragtning, der i varme Lande tjener de tæmmede Dyr til Føde ligesom vi heller ikke kan drage de vilde og delvis dyrkede Urter som vore Husdyr ikke forsmaar, med ind i vor Skildring. Kaster vi Blikket ud over de dyrkede Jorder i Norden, over Markerne, hvis Jord idelig vendes af Plovens Jærn, og Engene med deres mere jomfruelige Jordbund, vil vi finde, at de Planter, der giver Markernes og Engenes Afgrøde, kan inddeles i 4 Grupper - alt efter Benyttelsen, der drages af dem: Frø-Næringsplanter, hvortil Kornsorterne, Boghvede og nogle Bælgplanter maa henføres (se især Brødplanter), Raafoderurter, hvortil visse Bælgplanter og Græsser regnes, Rodfrugterne, som tildels er omtalte ovenfor, og Handels planterne, hvis Benyttelse er meget forskelhgaitet, og som lejlighedsvis berøres paa flere Steder i det følgende. Blandt Raafoderurterne, der enten afgræsses af Dyrene eller hø- stes i grøn Tilstand for at tørres cg give Hø, er Bælgplanterne den ene værdifulde Bestanddel, Græsserne den anden. Og af de i dette Øjemed dyrkede Bælgplanter er Kløver en af de vigtigste, først og fremmest den vel kendte Rødkløver (Trifolium pratense), der vokser vildt i hele Europa. Dens rosenrøde Hoveder af Blomster, som dufter og med Honningen lokker Skarer af Humier og andie Insekter til sig, og dens kønne Løv af 3-delte Blade giver vore Mar- ker deres smukkeste Pryd. Rødkløver findes i adskillige afvigende Former- man skelner først og fremmest mellem Amerikansk R. oo- Europæisk R., hvoraf den første er stærkt behaaret af ud- staaende Haar, medens den sidste er svagt haaret. Europæisk Kløver deles atter i »Tidlig« og »Sildig«, og fra de forskellige Avls- steder produceres Rødkløverfrø af meget uens Værdi. Skønt Plan- ten er fleraarig, giver den dog kun i første Aar et stort Udbytte endda til to Slet, men allerede i andet Aar er Individernes Tal me^et ringere. — Dyrkningen af Rødkløver er ikke gammel. Først i det 14de og 15de Aarh. skal den være taget i Brug, nemlig i Ita- lien o« Spanien. Herfra kom den til Nederlandene; den dyrkedes i Belgien i 1566. I Løbet af det 18. Aarh. udbredtes den til Tyskland o« videre til Nord-Europa. En tysk Godsejer J. Chr. Schubart (adlet von Klecfeld ■ Klee, Kløver) bidrog ved sit Eksempel og ved Skrifter overordentlig til Kløverens Udbredelse i Tyskland. Efter Ophæv- ningen af Fællesskabet og Jordernes Udstykning (1781) blev Dyrk- ningen af Kløver i Danmark mere hyppig, selv om den i Be- gyndelsen af det 19de Aarh. langt fra var dyrket paa alle større Gaarde- men senere blev den mere og mere almindelig, og den at vore Græsmarkers Forbedring højt fortjente P. Nielsen siger om Rødkløver, at »ingen anden Foderplante har i den Grad fremhju pet vort Aserbrug som Rødkløveren.« Til Amerika, hvor Rødkløver ikke har hjemme, blev den først indført i Slutn. af det 18de Aarh Af andre dyrkede Kløver-Arier skal her nævnes Alsike-K øver \T. hybridurri), der har sit Navn fra Alsike Sogn (mellem Stockholm