Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

/Moa n. ■ ■■ 210 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Fig. 193. Blomstrende Timian, x/2 nat. Størr. (Efter Baillon). ster. Den hører hjemme i os, da den benyttes som riget, der omtales her. Deres ejendommelige Egenskaber skyldes særegne Stoffer, oftest flygtige (æteriske) Oljer, og det er paa Grund af dette for vor Gane forfriskende og behagelige Indhold, at vi an- vender dem til at gøre vor Mad og vore Drikke mere tiltrækkende. I sig selv ejer Krydderierne altsaa ingen Værdi som Næring. Anvendelsen af Krydderier er ældgammel og ældst i de gamle Kulturlande i Asien, hvad der maaske for en Del beror paa, at de fleste Krydderplanter lever i Asiens varme Egne. Fra disse stammer de mest benyttede Krydderplanter, medens de, der lever i temperede Egne, er langt færre og langt ringere i Betydning. Handelen med tropiske Krydderier spiller en stor Rolle i Vei'- denshandelen og har sin ikke ringe Part i Verdenshistoriens Gang; thi i tidligere Tid skyldtes de europæiske Staters Kampe om fjerne Kolonier of- test den betydelige Indtægt, som Kolo- niernes Produktion af Krydderier gav. Vi kan her kun omtale de Krydde- rier, der hører hjemme i de tempere- rede Egne, især i Europa, samt dem af de tropiske, der benyttes hos os; men desforuden findes der en Mængde an- dre, der kun har Betydning paa Hjem- stedet og for den indfødte Befolkning. Blandt de europæiske Krydderplan- ter træffer vi en lille Gruppe af Urter eller Smaabuske, som hører til Læbe- blomstredes Familie; de fleste har hjemme i den sydlige Del af Europa og Orienten (Middelhavslandene). Ken- demærke paa dem alle er deres kryd- rede og forfriskende Lugt, der skyldes æteriske Oljer, hvis Sæde er smaa Kirt- ler i Blade og Stængler. Man benytter oftest hele den urteagtige Del af Planten. Den mest kendte af dem er Timian (Thymus vulgaris, Fig. 193), en 10—15 Cm. høj, stærkt grenet, fleraarig Plante med smalle Blade og smaa røde Blom- Syd-Europa, men dyrkes ret hyppig hos Krydderi i Supper. Paa samme Maade anvendes Merian (Origanum majorana) med tæthaarede Blade og hvide Blomster og S aturej (Satureja hortensis'), der er en enaarig Urt med violette Blomster; disse to er dog ikke videre almindelige hos os. Af alle tre Planter kan man ved Destillation med Vand iremstille de flygtige Oljer, og disse benyttes i Syd-Europa i ret stor