Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

248 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE til te-lignende Drikke: Eupatorium-Arler; Chenopodium ambrosioides (Thé du Mexiquc); Salvia chio (Ghan, Guatemala); Priva, Bou- chea o. a. Verbenacéer. Som et Tillæg lil de nu behandlede Nydelsesplanter har Indisk Hamp (Cannabis saliva) sin Plads her paa Grund af den Harpiks, som den afsondrer i den øvre Del af Planterne. Man anvender kun blomstrende Hunplanter (Hampen er som bekendt tvebo), der tørres og gaar i Handelen under forskellige Navne (Bhang, Gunjah). Foruden som Lægemiddel anvendes dette Produkt i stor Udstræk- ning i Orienten som Berusningsmiddel. Det kaldes altid Haschisch, men fremstilles paa flere Maaneder, hyppigst ved Udtrækning af den tørrede Urt med Fedt. Smør eller Honning. Dets oplivende og be- rusende Virkning, der i meget ligner Opiums, skyldes bl. a. et Ind- hold af en Olje, Kannabinol, der er beslægtet raed den Række Stof- fer, de saakaldte Alkaloider, hvortil Koffein, Theobromin og Ni- kotin hører. — Hampens vigtigste Benyttelse i Menneskets Tjeneste omtales senere under Spindplanter. 3. PLANTER, DER ANVENDES TIL TYGNING ELLER RØGNING. Det ligger saa nær for Naturfolk, der stadig færdes i det fri, at de Gang imellem bryder en Kvist, et Skud eller et Blad af de Plan- ter, der staar paa deres Vej, og lige saa naturligt er det, at de til- fældig putter Stykket i Munden. Tiltaler det deres Smagsans, læg- ger de Mærke til Planten, og naar de atter træffer den, gentager de Forsøget. Paa den Maade har de opdaget og lært at benytte de Planter, der nu anvendes til Tygning paa Grund af oplivende og pirrende Smag. Herfra er der kun et lille Spring til at tænde Ild i en tørret Plantedel og indaande Røgen, d. v. s. til at røge. Den eneste Plante, der spiller nogen Rolle i denne Henseende som Nydelsesmiddel for Kulturfolk, er Tobak, men den er til Gen- gæld ogsaa en af Jordens mest dyrkede Planter, elsket og uund- værlig for mange Mennesker, ildeset eller hadet af andre. Tobaksplanterne (Arter af Slægten Nicotiana) har hjemme i de varmere Dele af Amerika, hvor de allerede ved Europæernes Ankomst var dyrkede. Kolumbus saa ved sin Landgang paa Kuba 1492 de Indfødte løbe om paa Stranden og puste Røgskyer ud af Næse og Mund; Røgen skaffede de sig ved at suge paa, hvad vi nu kalder en Cigar. Hvorlænge Indianerne har forstaaet at anvende Tobaksplanten er uvist, men det ligger langt tilbage, thi saavel i Aztekgravene i Meksiko som i Gravhøje ved de store nordameri- kanske Søer har man fundet Pibehoveder af Ler. — Spanierne bragte Plantens Frø med hjem til Europa, hvor den for første Gang dyrkedes i Lissabon i 1518. Noget senere (1560) sendte den fran- ske Gesandt Jean Nicot i Lissabon Frø af den nye Plante til Frankrig; han havde selv dyrket den og lært at benytte de friske