Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

III. LÆGE- OG GIFTPLANTER. Endogsaa hos de lavest staaendc Folkeslag findes Kendskab til, at visse Planter bringer Lægedom, naar de fortæres, andre derimod Sygdom eller Død, og Læge- og Giftplanternes Betydning for Men- nesket hører derfor til dets ældste Viden. Dette er forøvrigt ud fra samme Betragtning som den, vi anvendte overfor Nydelsesplan- terne og Menneskets Kendskab til dem (se S. 248), baade naturligt og selvfølgeligt; thi det Naturmenneske, som skaffer sig sin Næring ved at fortære vilde Planters Frugter eller Blade, lærer snart at kende, foruden de Planter, der giver ham Føde eller smager ham, andre, hvis Nydelse virker enten i gavnlig eller i skadelig Retning paa hans Organisme. Del er jo ogsaa Tilfældet med de plante- ædende Dyr; vi ved alle, at Køer og Heste undgaar visse Planter, der vokser paa Markerne eller Engene sammen med dem, de æder. Efterhaanden som Mennesket arbejdede sig ud af Naturtilstan- den, steg hans Viden om Læge- og Giftplanter; først lærte han sig at kende alle dem af sit Hjemlands Planter, der var enten lægende eller giftige; dernæst udvidede han sin Kundskab til andre Lande, blandt hvis Læge- og Giftplanter han særlig interesserede sig for dem, der virkede overfor andre Sygdomme eller paa andre Maader end hans egne. Han søgte at skaffe sig dem enten ved Handel eller ved Dyrkning; Folkevandringerne, de store Krige og Verdensopda- gelsernes Rejser er Hovedpunkter i Læge- og Giftplanlernes Historie. I det 16de—18de Aarh. naar disse Planters Ry sit Toppunkt; thi da kendte Kulturfolkene de fleste Planter fra hele Verden, for saa vidt som <1e kunde anvendes som Læge- eller Giftplanter, og endnu havde alle de gamle Lægeplanter bevaret deres Anseelse. Siden da er