Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LÆGE- OG GIFTPLANTER
273
det gaaet ned ad Bakke med Lægeplanternes Værdi og dermed med
deres Anvendelse. I de fleste civiliserede Lande findes der i Nuti-
den Bøger, i hvilke der er angivet de Droger, d. v. s. Planter og
Plantedele, som bør anvendes som Lægemidler, samt deres Benyt-
telsesmaade; disse Bøger kaldes Farmakopéer. Tager man en
Farmakopé fra den nyeste Tid — f. Eks. de i Danmark og Norge
nu gældende — og sammenligner den med det tilsvarende Værk for
100 Aar siden, vil man blive forbavset over, hvor meget færre Plan-
ter der anvendes nu. Uden Tvivl hænger Lægeplanternes Miskredit
for en stor Del sammen med den Overtro, der har været og endnu
er knyttet til Brugen af mange Planter, som for største Delen alde-
les ikke virker hverken lægende eller skadelig. Vi behøver blot at
minde om Heksenes mangehaande Urtebryg eller om Trylledrikke,
der skulde fremkalde Elskov eller Had; men ogsaa paa mindre
fantastisk Mtiade er der drevet og drives endnu rundt om i Lan-
dene Humbug med lægende Urter. En anden og særdeles fremtræ-
dende Grund til Lægeplanternes dalende Anseelse er den, at der i
den nyeste Tid er fremstillet en Mængde kemiske Forbindelser, der
kan benyttes som Lægemidler, og som har den Fordel fremfor
Planterne, at Lægemidlets Styrke kan afpasses meget nøjagtigere paa
Grund af den kemiske Forbindelses Renhed og Ensartethed. Det er
netop en af Fejlene ved Lægeplanterne, at det ene Individ af cn
Art ikke behøver at indeholde det lægende Stof i samme Forhold
som et andet Individ. Man er derfor for mange Lægeplanters Ved-
kommende gaaet over til at anvende selve det lægende Stof, for saa
vidt man har kunnet skaffe sig det, fremfor den Plantedel, hvori
det findes, saaledes, for at nævne de to vigtigste Plantelægemidler,
Kinin fremfor Kinabark, Morfin fremfor Opium.
Vi har stadig nævnt Læge- og Giftplanter sammen, hvad der
maaske kan falde mærkeligt, da de synes at være hinandens Mod-
sætninger. Det er dog kun tilsyneladende; i Virkeligheden er der
ingen Grænse mellem Læge- og Giftplanter, idet mange Lægeplanters
helbredende Egenskaber skyldes smaa Mængder af Stoffer, der i
større Portioner virker som Gifte; delte er navnlig Tilfældet med
de Stoffer, de saakaldte Alkaloider, der ogsaa blev nævnt som
Nydelsesplanternes stimulerende (oplivende) Stoffer; vi omtalte ogsaa
tidligere, at det ej heller er muligt at drage en skarp Grænse mellem
Nydelsesplanter og Læge- og Giftplanter.
Foruden Alkaloider forekommer æteriske Oljer, Syrer, Harpikser,
Garvestoffer, Gummi, Slim o. fl. som virksomme Stoller i Læge-
og Giftplanter. Hos nogle Planter er de til Stede i hele Organis-
men, hos andre helt eller delvis alene i visse Organer, og alt efter
de forskellige Forhold benyttes de forskellige Dele af Lægeplanterne
som Lægemiddel: Rod, Rodstok, Blade, Blomster, Frugter, Frø eller
hele Planter.
Vi kan i det følgende kun omtale et Udvalg af Lægeplantei'ne
og ganske faa af Giftplanternc, og vælger da at omtale: 1) for det