Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

274 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE første de hos os vildtvoksende Lægeplanter, 2) dernæst de vigtigere af de udenlandske Lægeplanter, idet vi hovedsagelig indskrænker os til dem, der er opførte i den danske Farmakopé som officinelle, d. v. s. anbefalede som Lægemidler; 3) og endelig vore vildtvoksende Giftplanter og enkelte udenlandske, der af en eller anden Grund er særlig interessante. Ved Ordningen af Omtalen af de enkelte Plan- ter følger vi dels det Princip at behandle dem efter deres naturlige Slægtskab, dels det at sammenstille dem i Grupper efter de Dele, dei anvendes i Medicinen. Vi kan ikke komme nærniere ind paa, mod hvilke Sygdomme hver enkelt Lægeplante anvendes, men skal dog ved de fleste sige et Par Ord om deres Brug. 1. NORDISKE LÆGEPLANTER. Ligesom Nydelsesplanterne, saaledes findes ogsaa Lægeplanterne i størst Mængde i de varmere Jordstrøgs rige Planteverden, men ad- skillige forekommer dog ogsaa i koldere Egne, ja enkelte endog langt Nord paa. Vi betragter nemlig som Lægeplanter de forskellige saftige Urter, ’der har reddet mere end én Skibsbesætning fra de arktiske og forøvrigt ogsaa de antarktiske Overvintringers lumske Fare: Skørbugen. I vor Tid, hvor alle Ekspeditioner drager ud vel- forsynede med henkogte Sager (Konserves), har de kun ringe Be tydning; men tidligere gjorde de deres Nytte. I de højnordiske Lande var det mest Koklearen (Cochlearia officinalis'), der blev benyttet som Middel mod Skørbug; det er lave, hvidblomstrede Ur- ter med kødfulde, skarpt smagende Blade; de vokser især ved Stran- den. Paa Grund af de tilsvarende Forhold i Sydpolar-Egnene næv- ver vi her under nordiske Lægeplanter, at den mest kendte Skør- bugsplante dér er den saakaldte Kerguelen-Kaal (Pringlca anti- scorbutica, Fig. 248), en stadselig Urt, ligeledes med kødfulde Blade; den lever paa Kerguelen-Øen og nogle andre Øer i det sydlige In- diske Ocean. Disse Planter hører imidlertid ikke med til de egent- lige Lægeplanter, de officinelle; af dem vokser ingen saa langt mod Polerne, men adskillige i vore hjemlige Egne. Nogle af dem, vi nu til Dags træffer hos os, er Planter, som sikkerlig har vokset her, før Menneskets Indvandring, men andre er indførte hertil af Men- nesket og træffes nu mere eller mindre forvildede, ja for nøgles Vedkommende helt tilpassede til vort Klima; de fleste er komne hertil med Munkene, der i deres Klosterhaver dyrkede en Mængde lægende Urter, og hvem vi skylder Kundskaben om mange Planters lægende Virkningei'; som saadanne Lægeplanter, der nu lever for- vildede i Norden, kan nævnes Bulmeurt, Pigæble, Galnebær, Malurt, Tidløs, Kamille, Hundetunge og Kalmus. Kun nogle faa lavere Planter anvendes som Lægemidler. Til Algernes Klasse hører saaledes Karragén; med dette Navn betegnes blegede og tørrede Individer af to Rødalger (Chondrus cris-