Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

LÆGE- OG GIFTPLANTER 281 Fig. 256. Øvre Del af Galnebær med Blomster og Bær, formindsket. (Efter Marchand)^ gammel og de danner et af de mange »Husraad«, hvis fornemste Egenskab bør være: ikke at virke for stærkt, men ganske mildt og lindrende. Mel bærri s (Arclostaphylos uva urst) er en lille, nedliggende Busk med stedsegrønne, læderagtige, æg- dannede Blade (Fig. 255), hvidlige smaa Blomster og skinnende røde, melede Frugter, der, ligesom hele Planten, har nogen Lighed med Tyttebær. Melbærris hører til Lyngfamilien og vokser paa tørre Heder i Norden, saaledes f. Eks. i Jylland og Norge. Bladene indeholder en rigelig Mængde Garvestof samt nogle særegne Stoffer, bl. a. Arbutin, og har Fig. 255. Blade af Melbærris. en Del Anvendelse som Middel mod Nyre- og Blæresygdomme. En af de vigtigste Nydelsesplanter er Tobak, hvis særegne Virk- ning, som omtalt S. 252, beror paa Bladenes Indhold af Nikotin, et giftigt Stof, der hører til de flere Gange nævnte Alkaloider. To- bakken hører til Natskyggefamilien, der udmærker sig ved den store Betydning den har for Menneskene; som Næringsplanter har vi om- talt Tomat og Ægplante (S. 110), Jødekirsebær (S. 111) og Kartoffel (S. 177), endvidere Krydderplanten Spansk Peber (S. 217); men de fleste af dens Medlemmer er dog giftige, og deres Virkning beror stedse paa Alkaloiders Tilstedeværelse. Ligesom Tobakken netop paa Grund af sit Ind- hold af Nikotin er ble- ven en Nydelsesplante, saaledes er flere af de andre giftige Planter af N atskyggefamilien bievne vigtige Lægeplanter. Vi skal omtale dem her, da de, om end oprindelig indførte, dog findes vildt- voksende eller forvildede i Norden.2 Bladene af Galne- bær (Atropa belladonna, Fig. 256), de saakaldte Belladonnablade, af Bulmeurt (Hyoscya- mus niyer) og af Pig- æble (Datura stramonium, Fig. 257) de saakaldte Stramonium’1 blade anvendes alle i Medicinen og er, som forøvrigt alle Dele af disse Planter, meget giftige, især af Galnebær; de har tilfælles, at de indeholder giftige Alkoloider, af hvilke Atropinet hos Galnebæi Planteverdenen i Menneskets Tjeneste.