Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
282 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE og Pigæble er de mest kendte. Dette Stof, der kan udvikles i ren Tilstand af Planterne, virker stærkt ophidsende og krampegivende og er endog i ringe Mængde dræbende. I opløst Tilstand benyttes det paa Grund af den særegne Egenskab, at det udvider Øjets Pu- pil, hyppig i Øjenlægevidenskaben. Belladonnablade benyttes ikke ret meget som saadanne, men saavel de som Bulmeurtblade har bedøvende og derfor beroligende Virkning paa Nerverne. Omtrent paa samme Maade virker Stramoniumblade, men de har en særegen Anvendelse, idet de ryges som Cigarer mod Astma. — Galnebær er en høj, buskagtig Urt med store, Fig. 257. Gren af Pigæble med Blomst og Frugt, form. (Efter Berg & Schmidt). mørkegrønne Blade og skiddent- violette Blomster i Bladbjørner- ne; Bærrene er sorte og blanke og ligner for en flygtig Betragt- ning Kirsebær. Paa Grund af de- res indbydende Udseende har de foraarsaget mange, ofte skæbne- svangre Forgiftninger, især hos Børn. Bulmeurt virker ikke saa tiltalende; den klæbrig haarede, graagrønne Urt med de skiddent- gule, violetaarede Blomster har et dystert Udseende; Frugten er hos denne (og hos Pigæble) en Kapsel med mange gule Frø, der anvendes i Medicinen i Cy- noglospiller(S.278).PigæblesNavn giver allerede tilkende, hvad der er iøjnefaldende hos den, nemlig dens piggede Frugt; iøvrigt er den ogsaa let kendelig paa sine store hvide, tragtformede Blom- ster og de fjernt tandede, grønne Blade. Den og Bulmeurt er en- og toaarige, medens Galnebær er lleraarig. Nærbeslægtet med Natskyggefamilien er de Maskeblomstrede, af hvilke Fingerbøl (Digitalis purpurea, Fig. 258) er en kendt Pryd- plante og tillige en vigtig Lægeplante. Den i'anke, ofte meterhøje Urt bærer forneden blødhaarede Blade, foroven en rigtblomstret, ensidig vendt Klase af nikkende, klokkeformede, violelrøde eller hvide Blomster. Fingerbøl er en Bjærgplante, som er udbredt i det vestlige Europa, fra den spanske Halvø til Trondhjem, og i Mellem- Europas Bjærge; de vildtvoksende Planters Blade skal indeholde mere af de virksomme Stoffer, særlig Digital in, end de dyrkede. Udtræk af de tørrede Blade benyttes meget ved Hjertesygdomme, idet det hjælper til at gøre Hjertets Sammentrækninger regelmæssi- gere, i større Mængde svækker det Hjertevirksomheden og foraarsa-