Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LÆGE- OG GIFTPLANTER.
289
Fig. 264. Rodstok og Blade af Sværdlilje (Iris),
formindsket. (Efter Baillon).
og ved stærk Fortynding fremtræder
pari iler od, Rødderne af flere Smilaxkrler fra Mellem-Amerika og
del nordlige Syd-Amerika. SmzVaæ-Planterne (Fig. 263), der hører
til Konvalfamilien, er klatrende Buske med tornede Stængler og
buenervede Blade; Blomsterne er uanselige og skærmstillede. De til
Sarsaparillerod anvendte Arter lever i sumpede Skovegne i Meksiko,
Ny-Granada, Honduras og videre Syd paa til Brasilien; fra Planter-
nes underjordiske Rodstokke udgaar lange, lidet grenede Rødder,
der alene benyttes som Droge. Sarsaparillerod anvendtes tidligere
meget mod Hudsygdomme (Syfilis), men er nu af ringere Betydning.
Strandløg (Urginea maritima) er en Liljeplante med et stort
Løg og en opret Stængel
med blaa Blomster; de tør-
rede og skaarne Løgskæl an-
vendes i Udtræk med Eddike
som vanddrivende Middel.
Strandløg vokser ved Kyster-
ne af Middelhavslandene.
Ringe Benyttelse i Medi-
cinen har den saakaldte V i-
olrod, Rodstokken af nogle
Sværdlilje-Arter (Iris germa-
nica, florentina og pallida),
som vokser i Syd-Europa og
den vestlige Del af Asien,
og som dyrkes i Nord-Italien
for Rodstokkens Skyld samt
i hele det tempererede Eu-
ropa som Prydplanter. Rod-
stokkene (Fig. 264) vokser
vandret og er tykke og gre-
nede samt lidt fladtrykte;
den friske Rodstok lugter
ilde, men den skrællede og
tørrede har en Lugt, der
minder meget om Violer og
som har givet den Navn;
det Stof, der giver Vellugten,
og som kaldes Iron, har i
ren Tilstand en skarp Lugt,
først Viollugten. Iron faas ved Behandling af den ved Destillation
af Rodstokken udvundne Irisolje eller Violrodolje. Violrod benyttes
som Tyggemiddel for Smaabørn, endvidere i pulveriseret Tilstand i
Lugtepudder og lignende, Irisolje til Parfumer. — Af lignende
ringe Betydning i Medicinen er de som Krydderplanter nævnte In-
gefær, Gurkemeje og Galgant, der alle undertiden anvendes til For-
bedring af Smagen paa Lægemidler.
Vi gaar nu over til de Lægeplanter, hvis overjordiske Dele anvendes.
57