Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

294 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Blom- Ormefrø har ingen Virkning paa Bændelorm, delle er derimod Tilfældet med Kusoblomster (Kosoblomster), Hunblomsterne af et Trsø, Hagenia abyssinica, af Rosenfamilien (Fig. 270). sterne, der har rødligt Bæger og Yderbæger og hvidlige Kronblade, sidder i meget rigtblomstrede Stande; Bladene minder om Rosen- Træet er tvebo, og kun Hunplanternes Blomster anvendes; hvorfra den tørrede Droge ud- den har betydelig Anvendelse blade. det lever paa Abessiniens Højsletter, føres til Aden og videre til Europa; som Bændelorme-Middel. De i Medicinen anvendte Frugter Fig.r271. Ricinus-Plante, stærkt formindsket. (Efter Baillon). og Frø er ret mange; vi om- talte ovenfor Sennesbælge, og endvidere blandt Krydder- og Nydelsesplanter: Sort Sennep, Spansk Peber, Lavrbær, Stjer- neanis, Anis, Fennikel, Kori- ander, Muskatblomme, Karde- mome, Kaffe (Koffein) og Ka- kao, hvis Fedtstof, Kakaosmør, har udstrakt Anvendelse som Lægemiddel; endelig ei' dcr ogsaa blandt Næringsplanter- ne nogle, som bør nævnes her, nemlig Hvede (Hvedesti velse), Sukkerrør (Sukker som Tilsætning til Medicin), Man deltræ (søde og bitre Mand- ler, Mandelolje, Bittermandel- vand), Oliventræ (Olivenolje) og Pomeranstræet (tørrede Pomeranser) o. fl. Af de un- der tekniske Planter nævnte fede Oljer bruges i Medicinen: Rapsolje, Hørfrøolje (Linolje) og Hampefrøolje. Nogle andre fede Oljer har først og fremmest medicinsk Anvendelse; det er Ame- rikansk Olje, der faas ved Presning af Frøene af den til Vorte- mælksfamilien hørende Kristpalme (Ricinus communis, Fig 271). Planten kendes let paa de stjernenervede, indskaarne Blade; Blom- sterne er enten Hanblomster, der bestaar af en stor Mængde Støv- dragere omgivne af nogle grønlige Blade, eller Hunblomster, hvis Frugtknude udvikles til en pigget Kapsel, indeholdende 3 ret store Frø med marmoreret Overflade og en hvid Vorte i den ene Ende. Kristpalmens Hjemstavn er det tropiske Afrika, men den dyrkes i alle tropiske og halvtropiske Egne; den er en enaarig, mandshøj Urt, der endogsaa kan trives hos os som Prydplante. Frøene inde- holder 50—60 pCt. fed OJje samt i ringe Mængde et giftigt Stof, Ricin, der bliver tilbage ved Presningen, hvorfor Ricinuskager ikke